Warning: Declaration of Portfolio_Walker::start_el(&$output, $category, $depth, $args) should be compatible with Walker_Category::start_el(&$output, $category, $depth = 0, $args = Array, $id = 0) in /var/www/juletrauma.dk/public_html/wp-content/themes/minimalisto/functions.php on line 0
Juletrauma blog 7

Dagens indlæg

 

Juletrauma blog 7

Juletraume

Af: Thea Juhl Thorup

http://twitter.com/thea0507

 

 

 

 

 

 

Mit juletraume begyndte lillejuleaftensdag, da jeg skulle tage tøj ud af mit klædeskab. Skabet er indbygget, og der er en lille ’skunk’ oven på skabet, hvor vi gemmer julegaver mv. Jeg mærkede straks en underlig lugt inde fra skabet, og da jeg tog tøjet ud, kunne jeg mærke, at alt tøjet var vådt.

Jeg fik straks bange anelser – oven på skabet lå jo alle julegaverne fint pakket ind og klar til at blive lagt under træet. Og rigtig nok. Flere af dem var sjask-våde!

Jeg strøg op til overboen for at høre, om hun havde vandskade, og rigtig nok – hun havde glemt en spand i vasken, der var løbet over, dog var det sket dagen før. Hun mente, hun havde fået tørret det meste op, dog åbenbart undtagen det, der var røget ned under køleskabet og nu langsomt havde sevet ned gennem gulvbrædderne og ned til mig.

Jeg har ingen vaskemaskine og tiden var knap, så det beskidte og fugtige tøj røg i sorte sække og blev ‘gemt lidt væk’. De fleste af gaverne overlevede, selvom nogen af dem måtte ompakkes, og andre måtte af med emballagen.

Næste dag – på selve juleaftensdag- får jeg et opkald fra en af gæsterne. Der er Onkel Michael, der ringer for at fortælle at han natten mellem den 23. og 24. havde indbrud i sin lejlighed på Nørrebro. Tyvene havde taget hans smoking, hans køkkenknive, ALLE julegaverne, og, værst af alt, AL julevinen!!! Vi måtte derfor hurtigt på div tankstationer og andre steder for at få reddet vinen til julemiddagen. Samtidig havde vi flæskestegen i ovnen, som efter en time satte røgalarmen i gang, så alle naboerne ‘kiggede ind’. Sværen er åbenbart ikke rigtig sprød før røgalarmen går i gang!

Selve juleaften startede med at jeg, som sædvanligt, blev uvenner med min mor – det er en tilbagevendende begivenhed- der ingen forståelse havde, for de uheldige begivenheder, der havde ført til, at vi var lidt stressede. Det var kun et at gøre, begivenheden måtte druknes med billig tankstation-vin.

De efterfølgende dage blev brugt på vaskeriet med enorme rødvins-tømmermænd og fugtigt, ildelugtende, og nu også jordslået tøj!

Suk…

 

2 comments

  1. Hanne Klintøe
    07/12/2011

    Ej, for hæwle, Thea! Jeg tror du samlede hele dit livs dårlige juleoplevelser i én jul, praktisk som du er – fra nu af bliver det den rene idyl! God jul.

  2. @Dynepusheren
    07/12/2011

    Æv æv æv. Men NÆSTE jul bliver bedre 🙂

Skriv et svar

Name*

e-Mail * (will not be published)

Webside