Warning: Declaration of Portfolio_Walker::start_el(&$output, $category, $depth, $args) should be compatible with Walker_Category::start_el(&$output, $category, $depth = 0, $args = Array, $id = 0) in /var/www/juletrauma.dk/public_html/wp-content/themes/minimalisto/functions.php on line 0
Juletrauma blog 6

Dagens indlæg

 

Juletrauma blog 6

Juletrauma part II

Af: Henriette Knudsen

Blog

Twitter

Mine forældre har ikke magtet at give mig et juletraume, der er værd at skrive hjem om. Det var – og er – jeg selvfølgelig meget meget skuffet over, så jeg indkaldte dem til et familiemøde, hvor jeg fortalte dem at de havde svigtet mig på et meget vigtigt punkt.

Heldigvis har mine forældre en bedre hukommelse end jeg selv, eller også ærer de ikke min farmor i samme grad som jeg gør. I hvert fald mente de at hun havde traumatiseret både mig og mine søskende så grundigt, at de ikke selv behøvede at gøre noget.

Hvilket de ved nærmere eftertanke har helt ret i.

Thi alle som en, i vores lille familie, gruede vi alle for den årlige julefrokost hos Bedstemor. Årsag? Den elendige mad, der blev serveret.

Min Bedstemor døde for 13 år siden, men der står stadig gny om hendes evner i et køkken, og modsat de fleste bedstemødre, mindes hendes kødgryder ikke med glæde, men med en blanding af lige dele rædsel og latter.

Fx har hun engang serveret kartoffel-lagkage for mine lækkersultne onkler. Kan ikke huske om der var kagecreme indblandet, men der var i hvert fald lagkagebunde og flødeskum. Og så kartofler.

Lagkagen forsvandt hurtigt fra repertoiret, men selvom hendes julemenu var den samme hvert år, lykkedes det hende aldrig at lave den velsmagende.

Derfor er det hendes skyld, at jeg i dag skyer kogt hamburgerryg som pesten. Jeg hader ligeledes medister og purenægter at sætte mine tænder i det!

Og jeg ved ikke noget værre end grønlangkål! Jeg ved ikke hvad hun gjorde ved den, men den smagte så rædsomt at mine søskende og jeg – og senere min faster – gik på hugst i køleskabet og spiste leverpostejsmadder i stedet. I løbet af et par år, oparbejdede min mor og omtalte faster en rutine, der gik på at tage fiskefilet’er med ”til børnene”.

I øvrigt har jeg kun en gang fået en version af Bedstemors grønlangkål, der var værre end hendes. Det var da jeg boede i Tyskland….

Ikke engang ris a la mande kunne Bedstemor lave. Risengrøden var såmænd udmærket, men der var ALT for få mandler og ALT for lidt flødeskum.

Bedstemors årlige julefrokost var derfor noget vi, i min familie, så frem til med lige dele skræk og glæde. For hun var jo sød, vores Bedstemor, og det var da også sjovt at se den del af familien en enkelt gang om året, men mad, det kunne hun ikke lave.

Som sagt har hun ligget i sin grav i snart 14 år, men den dag i dag purenægter jeg at røre kogt hamburgerryg og grønlangkål.

Hvilket giver lidt problemer, når min mors forældre kommer på besøg juledag. Min egen mor insisterer nemlig også på at servere kogt hamburgerryg og grønlangkål og selvom jeg for tid og evighed vil mene, at kogt hamburgerryg er mishandling af sagesløs gris, må jeg medgive at min mor laver udmærket grønlangkål. Hendes hemmelighed er riiiiiiiiigeligt med piskefløde. Alligevel rører jeg ikke stadset. Jeg kan simpelthen ikke få det ned, uden at mindes en masse ting, jeg helst vil fortrænge.

Sorry mor. Jeg KAN faktisk godt lide din grønlangkål. Men lad være med at sige det til nogen.

Skriv et svar

Name*

e-Mail * (will not be published)

Webside