Warning: Declaration of Portfolio_Walker::start_el(&$output, $category, $depth, $args) should be compatible with Walker_Category::start_el(&$output, $category, $depth = 0, $args = Array, $id = 0) in /var/www/juletrauma.dk/public_html/wp-content/themes/minimalisto/functions.php on line 0
Juletrauma blog 25 III

Dagens indlæg

 

Juletrauma blog 25 III

Af: Maya (som ikke ønsker hendes fulde navn frem)

Da jeg var barn, holdt jeg juleaften med min mor, far og mormor. En enkelt år var min farfar også med, men jeg var altid det eneste barn. Og, åh, hvor jeg dan kunne have ønsket mig en bror eller søster, især denne dag og aften.

Min mor kunne – med god grund – ikke lide sin mor. Min mormor kom typisk en halv time inden hun var inviteret til, hvilket min mor gerne brugte en del energi på at brokke sig over, vel og mærke inden min mormor kom. Når først hun var der, var facaden på plads og smilet påklistret. Min mor lærte i øvrigt aldrig, på trods af mange forslag herom, ar invitere min mormor til en halv time efter hun gerne så at hun kom. Hun ville vel hellere brokke sig. Jeg havde heller ikke noget særligt nært forhold til mormor, men jeg havde jo lært at lade som om.

Mine forældre havde i øvrigt også et mildest talt anstrengt forhold. De skændtes ganske vist aldrig juleaften, men taget i betragtning hvor meget de ellers skændtes kan det kun have været fordi de bed det i sig i anledning af julen – i hvert fald var der sjældent super stemning mellem dem.

Så der var jeg, med 3 voksne, der ikke rigtigt kunne hygge sig sammen, og derfor alle havde fokus på lille mig, som havde stablet alt det traditionelle juleri på benene, købt gaver osv., alt sammen for at glæde mig. Så jeg syntes jo at jeg hellere måtte sørge for at være glad, og vise det hele tiden, uanset om et rent faktisk var det jeg følte. Jeg skulle jo helst også sørge for at de voksne blev glade og havde en god aften, troede jeg. Så jeg brugte godt nok meget energi på at være glad, charmerende og positiv omkring absolut alting, og nøj hvor var det anstrengende. Og det værste var at det aldrig rigtigt lykkedes for mig. Jeg fik aldrig rigtig indtryk af at de voksne hyggede sig.

Nu hvor jeg selv er voksen, ved jeg jo at det ikke var mit ansvar at løse deres problemer eller sørge for at de fik en god oplevelse, men ikke desto mindre hænger de dårlige følelser i forbindelse med julen ved. Det bliver sikkert være af at de problemstillinger jeg oplevede i julen, gik igen i resten af min barndom, omend i mere udvandet form.

Da jeg blev 18 holdt jeg op med at holde jul, hvilket gjorde december til at holde ud igen, og ikke blot en deprimerende nedtælling til årets værste dag. Siden har jeg haft mange skønne, stille og afslappende aftener d. 24, hvor jeg har været helt alene. I år overvejer jeg, nu 34-år gammel, at forsøge at holde juleaften. Jeg vil gerne være sammen med min far, stedmor, og stedbror, og jeg er ret overbevist om at deres juleaften ikke er fuld af forstillelse og undertrykt dårlig stemning. Men jeg er nervøs for hvordan jeg vil reagere på julesange, gaveræs mm. Jeg bliver trods alt stadig ofte lidt trist når blot jeg ser julepynt. Og jeg må nægte at lade som om jeg hygger mig, hvis jeg ikke gør det, eller på anden måde forstille mig. Så jeg bliver nødt til at aftale at jeg kan gå ind i et andet rum, hvis jeg får behov for det. Men hvordan vil det påvirke deres aften, hvis jeg gør det? Er det værd at tage risikoen?

Skriv et svar

Name*

e-Mail * (will not be published)

Webside