Warning: Declaration of Portfolio_Walker::start_el(&$output, $category, $depth, $args) should be compatible with Walker_Category::start_el(&$output, $category, $depth = 0, $args = Array, $id = 0) in /var/www/juletrauma.dk/public_html/wp-content/themes/minimalisto/functions.php on line 0
”Du kunne ikke gå, du blev nød til at kravle”

Dagens indlæg

 

”Du kunne ikke gå, du blev nød til at kravle”

Af: Jesper Balslev twitter.com/balslev & jesperbalslev.dk

 

 

 

 

 

”Du kunne ikke gå, du blev ned til at kravle”

Jeg synes det er mærkeligt at jeg ikke er mere voksen.  Jeg har nemlig erhvervet mig en tendens til at blive skuffet over de gaver jeg får til jul. Ikke demonstrativt, men som en lille isning i det indre, som nærmest ikke kan registreres.

Jeg bliver ikke skuffet over hvad børnene giver mig: den mindste lille tegning giver mig en klump i halsen. Jeg bliver overstrømmende taknemmelig og må omfavne og kysse dem og svinge dem rundt og kaste dem op i luften og overgå hele det foregående års ”NEJ, HVOR ER DET EN FLOT TEGNING!!!”.

Men: når det kommer til de gaver jeg får fra de voksne medlemmer af min familie, bliver jeg skuffet. Det kan skyldes at jeg blev alt for forkælet som barn. Spillecomputere, cykler, cd-afspillere, penge. You name it.

Det er ikke noget jeg er stolt af, men det har været definerende for mit forhold til julen i en årrække nu. Og når jeg ind i mellem tænker over hvorfor jeg ser frem imod den med ængstelse, er det som regel det, jeg peger på som årsag. En eller anden udefinerbar, forventet og upassende skuffelse, der ikke hører voksenalderen til. Kombineret med en bekymring for nu at skulle skuffe mine egne børn.

Indtil jeg kom i tanke om en juleaften for en håndfuld år siden. Den tror jeg, ville give enhver varige juletraumer. Hvordan kan jeg have glemt den? Måske har den noget med det at gøre?

Julen i de dage foregår på det suverænt mest belastede tidspunkt i mit liv. Vi var en sammenbragt familie med fire børn. Jeg havde utrolig meget at se til rent arbejdsmæssigt . Jeg røg cigaretter. Vi havde lige købt en gammel brugt bil, der ikke ville starte om morgenen og som konstant skulle på værksted. Min kæreste var studerende, og jeg kunne godt have tjent flere penge. Vores fællesøkonomi var ikke på højde med de udgifter, der er forbundet med så stor en familie, og det påvirkede os i hverdagen.

Jeg nævnte den jul for min datter forleden, og blev interesseret i hendes version. Den får I her:

______________________________________________________________________________________________

DuuuutDuuuutDuuuut

Min datter: Hej!

Mig: Hej skat. Du kan godt huske at jeg fortalte dig i går at jeg skulle skrive en historie om en dårlig jul?

Min datter: Ja!

Min datter: Og så kom vi til at snakke om den dér juledag hvor jeg fik hold i ryggen?

Min datter: Ja!

Mig: Prøv at fortæl hvad det var der skete.

Ja: Ok. Du siger nu.

Skal jeg bare starte?

Mig: Hov, ja, bare begynd!

Min datter:
Ok…

Æhmmm…

Mig, lillesøster og dig var ude på badeværelset, og så hvad hedder det nu, så skulle vi skifte lillesøsters ble, og så fik du hold i ryggen og skreg og faldt ned på gulvet. Og så bagefter…du kunne ikke gå, du blev nød til at kravle og gå ud på sofaen og sådan noget. Og så bagefter, på et tidspunkt, skulle du ud og børste tænder eller så skulle du ud og tisse og så stillede du dig op for at vaske dine hænder og så faldt du ned og besvimede på gulvet. Men dig og K. I skændtes ikke. Og så blev du nød til at sidde hele dagen i sofaen.

Det var en rigtig dårlig jul!

Nårh ja, og hvad hedder det, så bagefter skulle vi have været til Egypten…men det kunne vi ikke.

Mig: Tusind tak skat, glæder mig til at se jer i morgen. Nu vil jeg skrive det hele ned, hej, hej!

S: Farvel far!
______________________________________________________________________________________________

Det er ret godt husket, i betragtning af hvor lille hun var dengang.

Et par timer før vi skal afsted til Jylland får jeg et hold i ryggen, der sætter mig helt ud af spillet. Vi må aflyse turen. Min kæreste må suse i  supermarkedet for at købe ind til julemiddag lige før butikkerne lukker. Hun bliver nød til at organisere det hele mens jeg bare ligger i sofaen. Lave mad, tage sig af børnene (og mig) og pakke gaver ind . Samtidig med at skulle håndtere skuffelsen over ikke at se sin familie.

Morgenen efter er jeg så forhippet på at hjælpe til, at jeg rejser mig – selvom det stadig gør ondt. Jeg kan godt gå! Jeg er tilbage! Jeg vralter ud på badeværelset og lukker døren.

Og besvimer. Vælter ned på gulvet, lige foran døren, så den ikke kan åbnes.
Da jeg kommer til bevidsthed, ved jeg ikke hvor lang tid der er gået.

1 kommentar

  1. Thomas
    24/12/2011

    Glædelig Jul Jesper.

    Det er svært med gaver, og det bliver kun værre. Sidste år var der en gave som kun havde mit navn på. Jo, der var “til Majbritt/Thomas” og “Familien Christensen”. Det havde jeg det ærlig talt svært med. Mest fordi jeg selv er så glad for at give og gør meget ud af det. Det gør ondt, når man føler der ikke bliver givet tilbage…

Skriv et svar

Name*

e-Mail * (will not be published)

Webside