Warning: Declaration of Portfolio_Walker::start_el(&$output, $category, $depth, $args) should be compatible with Walker_Category::start_el(&$output, $category, $depth = 0, $args = Array, $id = 0) in /var/www/juletrauma.dk/public_html/wp-content/themes/minimalisto/functions.php on line 0
Jul – på godt og ondt

Dagens indlæg

 

Jul – på godt og ondt

Af: Lars Sønderskov twitter.com/soenderskov

 

 

 

 

 

Julen er en herlig tid. Familie, venner, hygge, mad. I kender det. Men to ting har påvirket min opfattelse af julen. Først min barndoms jul og dernæst julen 2010.

I mit barndomshjem blev julen fejret med mine forældre og min mormor og morfar. Mine minder fra tiden er faktisk gode, men enkelte ting stikker stadig ud som værende virkelig mærkelige. Selve arrangementet omkring julen var, som det vel er de fleste steder. Man mødes, spiser til man ikke kan trække vejret, spiser lidt mere og så kommer seancen med juletræ og gaver. Men min mormor stak ud fra mængden og påvirkede arrangementet. Hun var lidt skør. Og det mener jeg bogstaveligt. Det var ikke på sådan en skæv, charmerende måde men på en virkelig anstrengende måde. Hun var en stor kvinde, og opholdt sig mestendels i sengen. Men der var engang, hvor hun ikke var sådan. Hun var nærmest sorthåret og, kan jeg se på billeder, meget smuk som ung. Men på et tidspunkt skete der et eller andet der gjorde, at hun de sidste mange år af sit liv opførte sig som Maude fra Matador. Det fik også betydning for vores jul – den eneste aften, hun bevægede sig udenfor døren. Jeg husker, hvordan hun kom til vores hus, satte sig i en stol og blev siddende. Når julemaden kom på bordet, hjalp min far og morfar den omfattende kvinde hen til spisebordet, hvor hun nøjedes med at spise kød med sovs. Kødet brugte hun som en slags transportmiddel for sovsen, som var det eneste, hun egentlig ville have. Til tider spyttede hun endda kødet ud igen, når sovsen var indtaget. Det glemmer jeg aldrig. Maden smagte naturligvis aldrig godt nok og hun holdt sig ikke tilbage for at kritisere min mor, der naturligvis havde stået i køkkenet i dagevis.

Efter maden var det tid til gaver. Det der med at danse om træet skippede vi, fordi ”mormor ikke kunne”. Som barn var det egentlig en OK deal at droppe dansen og gå direkte til gaveseancen men det gjorde jo, at vi alle sad kl. 1930 med et afsluttet julearrangement, sorte sække med gavepapir og min far i færd med at eskortere mormor og morfar ind i bilen. Hvordan min mor fandt sig i det ved jeg ikke, men jeg husker, at hendes sorg var til at overskue, da de begge døde. Det var min for den sags skyld også. Derefter foldede julen sig ud i vores hjem og jeg har siden skønne minder om jul. Ikke mindst efter jeg selv blev gift og fik børn, hvor min kone og jeg har insisteret på selv at holde juleaften for at skabe vores egne traditioner. Det har været fantastisk. Julelys i børnenes øjne i bogstaveligste forstand. Men sidste år, julen 2010, blev det for meget. Vi havde gæster d. 23. og 24. december, julefrokost 2. juledag og igen d. 27. december. Det i sig selv ville formentlig kunne skyde skoene af de fleste. Men det, der for alvor fik læsset til at vælte var, at min mors kræftsygdom netop her gik ind i sin sidste fase. Den 22. december måtte jeg således køre til Frederiksberg, hvor hun boede, for at få hende indlagt. Der var 2 timers ventetid på en ambulance, og jeg var sikker på, hun havde fået en blodprop i benet. Det havde hun også, men lægerne var rimelig afslappede omkring det. Hun var selvfølgelig ikke med juleaften og jeg kan huske, at jeg allerede der vidste, at det ville være hendes sidste jul. Så de få ledige øjeblikke, vi havde, blev brugt på Frederiksberg Hospital/Rigshospitalet, hvor vi gav hende gaver, chokolade osv. Da ”julefreden” omsider var forsvundet og hverdagen havde meldt sig, kiggede min kone og jeg hinanden i øjnene og blev enige om, at vi trængte til en julepause. Derfor smutter vi alle til Thailand i år. Men inden vi gør det, skal jeg et smut forbi kirkegården på Frederiksberg og sige god jul til min mor. Hun døde d. 21. maj i år og modsat min mormor, er sorgen over hende til at tage at føle på. Jeg savner hende. Det gør min kone og børn også og jeg tror, det er godt for os alle, at vi i år ikke fejrer jul på traditionel vis. Det ville have trukket lidt tænder ud.

I stedet fejrer vi en ”mini jul” hos mine børns mormor. Og her er der ingen mangler. Der vil blive spist, sunget og danset og jeg ved, at mine dejlige børn allerede nu har både gode og dårlige minder om julen. Det har vi nok alle.

Glædelig jul.

12 comments

  1. Christian Løgstrup
    22/12/2011

    En gribende historie min ven – og atter en mormor, der fylder for meget på den ene eller anden måde. Sjovt, at det netop har gjort vi begge har taget julen til os og værdsætter den på go’ gammeldags vis. God jul til dag og dine. Håber I nyder varmen (og hinanden).

  2. Marie Bilde
    22/12/2011

    Der fik du mig til at tude, Lars. Hvor er der mange voksne mennesker, der ikke kan finde ud af at være voksne. Sikke en mormor. Hun skulle være blevert hjemme med sin sovs.
    Og jeg besøger også mine døde (også) i julen. Det er rart og meningsfuldt at hilse på dem man savner.
    God jul til jer alle

  3. Mofling
    22/12/2011

    glædelig jul champ.

  4. Lars Sønderskov
    22/12/2011

    Dejlige kommentarer alle. Jeg bliver blød om hjertet. I går er det 7 måneder siden min mor døde. Der var en kæmpe stjerne over Cha Am i Thailand. Selv jeg mestendels tror på det, jeg kan se, ved jeg, det var min mor, der kiggede ned på os og nød, at vi var smuttet fra det hele.

  5. PernilleBM
    22/12/2011

    Åh, hvor de mormødre kan være stride. Min mor stod i brusebadet og græd, inden min mormor og morfar skulle komme. Selvom min far og jeg havde pudset sølvtøj som gale og hele huset glimtede, så var der altid noget galt. Et år gav hun sig til at gøre vores ovn ren juleaftensdag – iført gule gengøringshandsker. Min morfar gemte sig bag en cerut.

    Hav en fantastisk jul i Thailand!

  6. Sidsel
    22/12/2011

    Havde egentlig kommenteret med tre tweets på twitter, men slettede igen. Kommentaren hører jo hjemme her.
    Jeg er så en af dem, der rammes, når jeg hører om andre med juletramaer. Officielt hader jeg julen. Det ved alle, der kender mig. Men jeg har beslutning, at det ikke skal overføres til mine børn. Indtil videre lykkes det. Det bliver i år min mors sidste jul. Mærkeligt. Men derfor vil jeg (alligevel) forsøge at gøre den til den bedste julegave længe. Jeg vil blive udfordret af familiemønstre og spændingerne, men jeg vil gøre en indsats. Næste år er det med svigerfamilien i Jylland, og det skipper man ikke bare sådan. Men om to år… Drømmer om jul i Thailand.
    Glædelig jul, på trods og på jeres måde!

    • Lars Sønderskov
      23/12/2011

      Tak. Også til dig og dine omend de beskrevne anstrengelser. Jul i Thailand kan anbefales, når lejligheden byder sig.

  7. Anna Gravers Knive
    23/12/2011

    Også et par trillende tårer på min kind.
    Hurra for egne traditioner. Vi har valgt at holde vores egen lille seksmands jul fremover – det føles som den bedste beslutning.
    Dejligt i har muligheden for et julebreak i varmen.
    Kram Anna

  8. Helle
    23/12/2011

    Stort kram til jer med ønsket om en dejlig jul i Thailand 😉

  9. Hanne Klintøe
    23/12/2011

    Glædelig jul, kære Lars, og tak for du delte dine tanker. Jeg fik beskedder via stjernerne i årevis fra min far, og det sker stadig en sjælden gang. Det er en glimrende (bogstaveligt talt) kommunikationsform. Jeg må have tændt hundredevis af lys i alverdens kirker og katedraler for at sende mine tilbage, selvom jeg ikke er religiøs. Men det var fine steder at finde den fornødne ro når tankerne pressede sig på. Som Marie siger er det vigtigt at gøre, og man opdager, man ikke er alene. Alt er godt, selv når det ikke helt føles sådan. Nyd solen og stjernehimlene. Ho-ho. X

    • Lars Sønderskov
      23/12/2011

      Tak søde Hanne. Jeg ved præcis, hvad du mener. Også jeg vil kigge på stjerne lang tid endnu. Vi nyder det hernede. Sol, varme og masser af god tid med vores skønne unger. God jul også til dig 🙂

  10. Anna
    20/10/2012

    Sikke et smukt indlæg, som jeg faldt over ved en tilfældighed. Du skriver virkelig smukt og jeg fik lige et par tårer i øjnene, da den kommende jul også er den første uden min mor. Jeg håber, at I fik en dejlig jul alligevel og at sorgen i år er mindre end sidste år.

Skriv et svar

Name*

e-Mail * (will not be published)

Webside