Warning: Declaration of Portfolio_Walker::start_el(&$output, $category, $depth, $args) should be compatible with Walker_Category::start_el(&$output, $category, $depth = 0, $args = Array, $id = 0) in /var/www/juletrauma.dk/public_html/wp-content/themes/minimalisto/functions.php on line 0
Juletrauma

Dagens indlæg

 

Juletrauma

Af: Helle Manicus twitter.com/hellemanicus

 

 

 

 

 

Jeg glæder mig i denne tid

Nu falder julesneen hvid

Og jeg har ingen grise

I år der vil jeg hygge mig

Og fylde mig, og slænge mig

Og fællesskabet prise.

Sådan, frit efter Peters Jul, starter mine julekort – nyt lille lokumsdigt hvert år. En af mange traditioner der hører vores jul til.

Det der med traditionerne det gik bare galt der i 1999.

Sommeren inden havde vi købt vores drømmegård. Havde rykket teltpælene op og taget vores 4 børn med på nye eventyr. Vi havde knoklet hele efteråret for at ombygge staldene til et moderne produktionsapparat, samtidig med at vi havde taget de udfordringer børnene fik i forbindelse med flytningen.  I uge 39 var stalden klar til indflytning og det første læs yndige, lyserøde julegrise ankom. Ja – netop – julegrise. FAKTABOKS: Det er nu engang sådan at en stald normalt skal fyldes igen efter 12 uger. Grisene vokser (det er det de er ansat til) og bliver slagtefærdige efter 8-11 uger. Stalden skal tømmes, vaskes ned, desinficeres og tørres (mindst et døgn) inden det næste hold yndige kan flytte ind der. Man behøver ikke engang lommeregner for at regne ud hvornår det så var at stalden stod tom og skulle vaskes. Men vores evner ud i simpel logisk tænkning lod meget tilbage at ønske det år.

D.22 stod jeg derfor med en tom stald. 2.den juledag ville de nye grise komme. Godt at julegaverne var købt. Iblødsætning og så på med vanterne, den grønne, til formålet, indkøbte regn heldragt, radiohøreværnene, skiundertøjet, røjserne, sikkerhedsbrillerne og så i gang. Allerede her begyndte det at gå galt. Umiddelbart skulle 8 timer kunne gøre det, men det der lort der, det var ikke sådan at løsne. Vi havde jo bygget staldene så dyrevenlige som muligt, fast gulv og strøelse, så det sad fast, helt fast. Vaskede i 16 timer og kom ingen vegne.

Lillejuleaften spiser vi normalt risengrød og serverer resten for nissen (der selvfølgelig var flyttet med og nu boede på halmloftet). Jeg væltede til bords, uden at have været i bad, slugte grøden og overlod til resten af familien at sørge for nissen. Jeg vaskede videre.

Samme nisse kommer normalt om aftenen, når han har spist sin grød, og pynter vores juletræ. Dengang var ungerne stadig så små, at det var en forunderlig og magisk ting at stå op julemorgen til et pyntet træ. Denne julemorgen stod der blot en kasse, et tomt juletræ og en lille seddel fra nissen om at det måtte de selv lige hjælpe med. Tak for grød siger jeg bare. Min mand hjalp med at pynte træ, jeg vaskede videre. Jeg havde vasket stald 2×16 timer på det tidspunkt, havde ømme muskler af at holde den store højtryksrenser, en smag af lort i munden og sovende fingre.

Vi laver altid konfekt den 24 om formiddagen. Det er en vidunderlig måde at få tiden til at gå på. De hyggede sig. Jeg vaskede stald nu på 3’die døgn.

Normalt ser vi Disneys Juleshow sammen, alle sammen. De så Disney, jeg vaskede videre og var nu på grænsen til hysteri.

Kl.18 holdt jeg pause, jeg tog et hurtigt, tiltrængt bad og vi fik en dejlig julemiddag. Normalt tænder min mand træet, imens vi læser juleevangeliet, men heller ikke det havde jeg haft tid til at finde frem. Hu-hej rundt om træet og så fik vi åbnet gaver i en vældig fart.

Normalt tager vi en pakke ad gangen. Denne aften blev der smidt en bunke ved hver, for så kunne det gå lidt stærkere. Mor skulle jo ud og vaske. Senest d. 25 om morgenen skulle stalden være ren så den kunne tørre. Vi var nu ved at være derhenne hvor jeg hadede mig selv så meget at jeg havde svært ved at holde tårerne tilbage.

Normalt så har ungerne hver et hjørne af stuen hvor de bor med deres gaver. Når gaverne er åbnet bliver dynerne hentet og så går vi på besøg hos hinanden. Vi leger og hygger, og har det været et godt Lego-år så bygger vi hele natten, hvorefter ungerne vælter i hver deres hjørne og vi vælter på hver vores sofa. Det år var et fantastisk Lego-år. Jeg forlod selskabet ved 22 tiden, trak i udstyret og vaskede videre.

Den følelse af ensomhed jeg havde da jeg åbnede døren til stalden, den kan slet ikke beskrives. Om det var lort eller salte tårer jeg kunne smage, det ved jeg ikke. Jeg følte mig som den dårligste mor i hele verden, jeg forbandede vores beslutning om at flytte, jeg forbandede grisene, jeg forbandede min mand der hyggede sig med ungerne lige på den anden side af gårdspladsen, jeg forbandede den møgelendige julemusik i de møgelendige hørebøffer.

Da jeg kom ind kl. 5 lå de alle sammen og sov i stuen. Alt Lego var samlet, slikfadet var tømt (det havde jeg slet ikke fået noget af) og lyset og fjernsynet var tændt. Fuldstændigt som det altid har været, bare helt uden mig.

Jeg er lykkelig for min store skøre, store familie og for vores juletraditioner, og der er aldrig noget der kommer til at ødelægge det for mig igen, aldrig. Den beslutning traf jeg da jeg, efter et varmt bad, indtog min sofa, der i lyset og flimmeret fra fjernsynet.

Glædelig jul alle sammen, og særligt mange varme tanker til de mennesker der af den ene eller den anden årsag ufrivilligt ikke er en del af et fællesskab.

6 comments

  1. Christian
    20/12/2011

    Hvor er det en skodjul, men vise versa lige så godt fortalt. Slugte din historie, som var det lørdagsslik 🙂

  2. Helle
    20/12/2011

    Ja det var noget rigtig lort var det 🙂

    Jeg har slet ikke fået kommenteret på nogen af de andre historier – incl. din. De er alle helt fantastisk gode – har glædet mig til 12:24 – hver dag. Heldigvis er der endnu nogle stykker tilbage 🙂

  3. Jesper Dahl Jeppesen
    20/12/2011

    Haha – Helle, jeg er sikker på du kan grine af det idag. Eller?

    PS. Jeg kommer selv fra landet, så jeg kan levende sætte mig ind i det…

    • Helle
      20/12/2011

      Jo Jesper Jeg kan sagtens grine af det i dag 🙂 men jeg tror faktisk at det var nogle af de længste dage i mit liv Har aldrig været så desperat, hverken før eller siden 🙂

  4. Lars Sønderskov
    21/12/2011

    Et brag af en historie Helle. Den slags sker forhåbentlig kun én gang 😉

    • Helle
      21/12/2011

      Det gør det Lars, tro mig ! Så dumt opfører jeg mig aldrig mere 🙂

Skriv et svar

Name*

e-Mail * (will not be published)

Webside