Dagens indlæg

 

Juletrauma blog 14

Af: Néné La Beet www.labeet.dk & twitter.com/labeet

 

 

 

 

 

Jeg har fødselsdag den 13. december, dvs. på Lucia-dagen. Da min mor boede i Sverige under krigen, var denne dag helt særlig hjemme hos os, og min mor indkøbte sågar en safety-safety Lucia krans til mig (hæslig og tung med batteridrevne lys (vi taler midt i tresserne)).

Det dér Lucia-noget var meget status-tungt blandt pigerne i sådan en folkeskoleklasse – ikke mindst da først puberteten var nået.

Hvert eneste år drømte jeg om, at jeg, der jo både var høj og slank (nærmere tynd og HELT uden former) og havde langt, krøllet, omend ikke blondt hår, skulle blive udvalgt – fordi det var min fødselsdag. Men, i mine ni år på Tårbæk Skole skete det aldrig. Den officielle årsag var selvfølgelig, at mit hår jo IKKE var blondt, men mere sådan leverpostejsagtigt. Den reelle grund selvfølgelig, at jeg var en af klassens absolutte outsidere, bar briller og bare i almindelighed var mærkelig.

Men skuffet blev jeg, hvert eneste år!

3 comments

  1. @Dynepusheren
    14/12/2011

    Hej Néné.
    Synes at det er utroligt synd for dig at du heller ikke blev Luciabrud.

    Måske I alle skulle rotte jer sammen og lave et os-der-aldrig-blev-luciabrud-optog ?? Så kunne I skiftes til at være brud 🙂

  2. Néné La Beet
    15/12/2011

    Tror jeg klarer den. Der er mange ting, der forekommer evigt vigtigt, når man er ung, men som indtager en mere passende plads i traumehierarkiet, når man bliver ældre. Som barn dadlede jeg de andre piger, der altid blev Lucia, som voksen tænker jeg mere, at en lærer måske kunne have grebet ind dér. Jeg har jo kun sønner, så er ikke selv blevet konfronteret med problemet som voksen.

  3. Judi Lund Finderup
    17/12/2011

    Men du lyser hver dag nu!

Skriv et svar

Name*

e-Mail * (will not be published)

Webside

WordPress Login Protected by Clef