Warning: Declaration of Portfolio_Walker::start_el(&$output, $category, $depth, $args) should be compatible with Walker_Category::start_el(&$output, $category, $depth = 0, $args = Array, $id = 0) in /var/www/juletrauma.dk/public_html/wp-content/themes/minimalisto/functions.php on line 0
Juletrauma blog 11

Dagens indlæg

 

Juletrauma blog 11

Af: Line Hedeman Nielsen www.broedtekst.dk & twitter.com/linehnielsen

 

 

 

 

 

Det var første gang, min mand og jeg skulle holde jul hos os. Mine forældre og min bror var inviterede.

På det tidspunkt var jeg på barsel med vores andet barn og rendte derfor rundt med en 3 måneder gammel pige på armen og en 3,5 år gammel dreng hængende i skørterne. Og jeg var opsat på at gøre det hele så perfekt som muligt. Juletræet havde vi kørt hjem på ladcyklen. Der var blevet gjort hovedrent. Der hang julepynt overalt i lejligheden. Køleskabet var fyldt til bristepunktet med julemad til 4 dage med overnattende gæster. Mine forældre havde valgt at lette lidt af byrden ved selv at medbringe maden til juleaften. (Hvilket jeg naturligvis på det tidspunkt tolkede som kritik og mistillid til mine evner til at løse netop denne del af juleaften.)

Mine forældre ankom d. 22. Og der var ikke plads til den farserede kalkun i køleskabet. Derfor tændte vi det fælles køleskab nede i kælderen, vi deler med ejendommens andre beboere, og satte den derind sammen med et par glas hjemmelavet rødkål og sådan.

Det blev d. 24., og min mor og jeg moslede svedende rundt i vores lille køkken for at kokkerere. Jeg løb mellem amninger, bleskift, køkken og planlæggende samtaler med min mor. Min far insisterede på, at der blev pillet perlekartofler til de brune kartofler, i stedet for dem på glas. Min mor brokkede sig over, vi skulle pille kartofler. Der fløj kommentarer rundt i luften om de alt for mange gaver, børnene fik. Vi var til julegudstjeneste hos en præst, der absolut ikke bidrog til julestemningen. Og så blev kl. 14, hvor kalkunen skulle ind i den forvarmede ovn. Min far pådrog sig ansvaret for at bære den op fra køleskabet i kælderen. Der gik 2 minutter – og så kom han farende op med et vildt udtryk i ansigtet. Køleskabet var bestemt ikke koldt, kalkunen var både lun og fordærvet. Min mand gik med derned med et køleskabstermometer – som ja, viste 16 grader.

Derefter foregik alt i slow motion. Min far løb rundt med et stykke fordærvet kalkunkød og tvang os andre til at lugte til det for at bekræfte ham i, at det kød bestemt ikke kunne spises. Min mor påstod hårdnakket, at det kunne den kalkun altså godt, og nu skulle kræet bare hurtigt i ovnen. Min far blev stiktosset og var på vej ud af døren for at finde en Fakta for “Så må vi bare købe en culottesteg eller nogle pølser!”.

Med lille pige på armen satte jeg mig foran computeren og google “slagter københavn”. Så begyndte jeg at ringe rundt. De første 8 slagtere var lukkede. Klokken var nu over 15. Kl. 15:20 ringede jeg til Slagter Lund, der havde haft afhentning af stegte ænder mellem kl. 13 og 15. “Det er Peter Lund, goddag,” blev der svaret. Og så brød jeg sammen. Tudbrølende fortalte jeg – detaljeret – hele den katastrofale situation fra ende til anden. (Mine forældre skændtes nu højlydt ude i køkkenet.) “Jeg farserer lige en kalkun til dig,” svarede han tørt. Min far kørte efter kalkunen. Der viste sig at være så stor, den knap nok kunne være i ovnen. Men det gik. Og den smagte godt. Vi fik aldrig at vide, hvad han gav for den.

4 comments

  1. Ibs
    12/12/2011

    Whoa, det lyder hektisk. Godt, I fandt en kalkun til sidst, stor tak til slagter Lund! Og glædelig jul, jeg håber, I får mere fred i år 🙂

  2. Thomas
    12/12/2011

    Smuk historie – og flot at du tog-action og gjorde eneste rigtige – gik på nettet. 🙂

  3. Lars P
    13/12/2011

    Fantastisk happy ending. Slagter Lund må være en mand med stort julesind 🙂

  4. Hanne Klintøe
    13/12/2011

    Åh, en skøn historie. Man ser overskrifterne i lokalsprøjten: “Slagter Lund dagens helt!”

Skriv et svar

Name*

e-Mail * (will not be published)

Webside