Dagens indlæg

 

Juletrauma 8 – 2012

Juletraume

Af: Katrine, som ønsker at være anonym

Jeg blev gift med min drømmemand i august 2002, lige fra det sekund jeg mødte ham vidste jeg, at det her var noget ganske særligt, jeg vidste, at jeg en dag ville stå ved hans side, som hans brud, og derfor var det ganske naturligt jeg nu var netop det- hans hustru. Den jul, 2002, blev vi enige om at droppe beskyttelsen og arbejde på at få et barn, det gik hurtigt, i starten af marts måned opdagede jeg, at jeg ventede vores første barn. Alt tegnede lyst og lykkeligt. Så døde han pludseligt i juli 2003, jeg var 20 uger henne i min graviditet, og pludselig var verden bare sort og uudholdelig. Samtidig med, at mit hjerte græd af sorg over at have mistet ham jeg troede skulle være mit liv og min fremtid, skulle jeg lige finde styrken til at komme gennem min graviditet, og at blive enlig mor.

Vores smukke datter kom til verden den 22. november 2003, jeg boede på dette tidspunkt hjemme hos mine forældre, mens jeg ventede på at finde en lejlighed, som min datter og jeg kunne kalde vores hjem, så hendes første jul foregik hos mine forældre.

Jeg vil aldrig glemme det, jeg stod der i den stue, i det hus, hvor jeg er vokset op, omgivet af mine forældre, mormor og morfar, min søster og min nyfødte datter i hendes fine julekjole, og følelserne kæmpede en hård kamp i mig for at finde plads til at være der. Jeg kunne ikke rumme varmen fra dem jeg elskede omkring mig, min datters troskyldige blik og tanken om, hvad der skulle have været. Året før havde vi holdt engelsk jul, min mand var kok og havde kokkereret hele dagen – en traditionel engelsk julemiddag – vi havde overnattet hos mine forældre i det værelse, hvor jeg nu sov med min nyfødte datter, og vi havde ligget sammen og puttet på mine forældres sofa 1.juledag om morgenen og besluttet vi ville have et barn. Og nu stod jeg her – og følte mig mutters alene selvom jeg var omgivet af min familie – med min datter på armen, men Han var der ikke. Jeg kan huske jeg måtte gå fra selskabet flere gange i løbet af aftenen, ud på toilettet og fælde en tåre – og op på værelset og kramme den pyjamasskjorte af hans, som jeg stadig havde liggende ved min hovedpude, fordi den – engang – havde duftet af ham. Aldrig har jeg på én og samme tid følt mig så elsket – og så forladt.

Med tiden har julefreden sænket sig over mig, og i dag sender jeg blot en kærlig tanke, til dem jeg har måttet tage afsked med. Dén jul blev nemlig også min morfars sidste- han døde i starten af januar måned.

Jeg har lært at acceptere, at én familie ikke nødvendigvis kun kan være far, mor og barn (eller børn), det kan også være en Enestående mor  – og hendes smukke og fantastiske datter. Julen ér hjerternes tid – og mit hjerte blev helet igen – af min datter, så i dag er jeg taknemmelig for den historie, der er min. Den har nemlig lært mig at sætte pris på livet  – og nyde øjeblikket – og den tid man har sammen med de mennesker, der betyder allermest. Min datter synes dog stadig godt lige vi kunne, og skulle, ønske os en lillesøster – eller bror af julemanden  – og en far, hvis det skulle være han var generøs – ham der gutten på nordpolen. God bless her!!!

 

 

 

 

4 comments

  1. Lars
    08/12/2012

    Jeg sidder med en klump i halsen. Tak fordi du delte din historie, Katrine 🙂

  2. Deborah
    08/12/2012

    Smukt og trist på samme tid. Jeg siger også tak for, at du delte

  3. Oline
    13/12/2012

    Sidder dybt berørt og med tårer i øjnene! Glædelig jul til dig og din datter <3

  4. Katrine
    16/12/2012

    tak for kommentarerne <3

    glæder mig over idag, at julen heldigvis bliver en anelse mindre traumatisk for hvert år der går efter han døde.. og at vi idag har det godt- og glæder os til den 24.

Skriv et svar

Name*

e-Mail * (will not be published)

Webside

WordPress Login Protected by Clef