Dagens indlæg

 

Juletrauma 3 – 2012

Af: Susanna Rankenberg – rankenberg.com  – Twitter

 

 

 

 

Jeg vil gerne opfordre til at få løst familie-konflikter i tide, inden det ender med, at
man Juleaften står i et myggebefængt turist-resort bag en bredrygget tysker, og
bliver konfronteret med en ægyptisk buffet-kok, der siger: “You have beautiful
eyes. Do you want to go out back with me?”

Julen 2003, tror jeg: Manden og jeg går benhårdt på skift; hveranden jul hos mine
forældre, hveranden hos hans. Men dette år var der så meget splid og kævl i min
familie, at jeg ikke havde lyst til julen – og vi valgte derfor at stikke af til Varmere
Himmelstrøg – klik, klik, vi smutter til Ægypten. Juhu!

Ja, jeg hankede op i sine 4 sommergevandter, pakkede Badedragten Der Aldrig Ser
Dagens Lys og drog af sted mod Hurghada. Det var da noget vemodigt at give
afkald på den traditionelle jul med Stive Onkel Erling der sparker dæk, Faster Jytte
med sin brok (både sygdommen og lidelsen), kusinernes børn, der sniffer lim og
ikke taler, men: Udsigten til arbejds-fri, fødselsdagsfri og familie-fri var heller ikke
helt dårlig.

Vi fløj d. 23. dec og skulle være hjemme d. 30. dec – jeg skulle arbejde nytårsaften,
og nytårsmorgen. Benhårdt, men pyt, når nu man kom hjem dejligt udhvilet fra
ferie, ikk?

Af sted med os: Vi fløj, vi landede og vi blev bragt i busser til resortet (på turen
sagde guiden: “Der er jo mange myg i Hurghada” det studsede vi lige lidt over –
det stod der fa’me ikke noget om i brochuren?) – og blev udstyret med tysker-
agtige armbånd, der gav gratis mad, drikke, alt; nærmest turpas til Ægypten.

Vel ankommet røg vi op i restauranten for at guffe aftensmad fra den i reklamen så
roste buffet. Vi kom ind i et kæmpe lavloftet rum, FYLDT med tyske pensionister,
en øredøvende støj og en stank af friture. Jeg bestilte straks noget vin for at dulme
nerverne. Mmmnnhh.. årgang Klorin?

Nåmen jeg holdt stadig modet oppe ved tanken om de sager som armbåndet gav
adgang til – i Baren. Hvad der skulle have været min oase hele ferien viste sig at
være en kulisse, der skulle ligne en engelsk pub og der var een slags sprit:
Hjemmebrændt lokal brandy. Dér fik jeg renset alle afløbsrør.

“Varmere himmelstrøg” – min bare. 20 grader i december i Ægypten er nogenlunde
som en forårsdag i DK, men det var altså ikke dér hvor jeg smider kludene og leger
med kokosolie. Så da vi på Juleaftens-dag lå med ALT vores tøj på (jeg havde jo
kun sommerklude med, for filan!) og FRØS i en stiv pelikan bag læ-skærme på stranden,
besluttede vi os for at købe dagsturen op til Cairo, for at få set de dersens pyramider.

Juleaften – efter en forfærdelig middag, hvor buffetkokken tilsyneladende
sidestillede den skive kalkun jeg bad om, med et ønske om samleje i baglokalet –
indfangede vi to “de-er-da-ikke-helt-så-gamle-som-de-andre”-tyskere til at tale med
os. Jeg bællede Brandy og opfordrede med vandpiben i mundvigen til den
tilbageholdende tyske, hausfra Steffi til at gøre det samme: “Kom doch jetzt Steffi,
es ist jah Ferien” (og kom dagen efter i tanker om, at ferie hedder Urlaub på tysk)
alt imens vi klaskede myg, for at redde livet. Luften var så tyk af myg, at det var
ligesom en suppe at gå tværs over resortet fra restauranten til værelset. Jeg talte
dagen efter: 17 stik på eet ben.

Af sted mod Cairo på 1. juledag! Vi stod op kl. 3 om natten, hvorefter jeg prompte
blev raget hele vejen op ad armen til armhulen af den lokale køkkenmand, der
overrakte mig hotel-madpakken til turen, så kørte vi 12 timer i bus – og kan så her
berette, at mobildækningen i Sahara er laaangt bedre end på Amager – men ondt i
måsen overlever man jo nok, når man bare skal ud og se pyramider.

Optur: De var fede, de Pyramider! De var fantastiske! Jeg var herrekongevild med
Sphinxen!

Nedtur: Da vi havde spist frokost med udsigt til Sphinxen skulle vi lige have en
kaffe, inden turen gik videre til Nationalmuseet. Jeg bestilte ikke noget, men da
tjeneren kom med bakken var der 3 nescafé og een ægyptisk kaffe på.. Ingen
skulle have den sidste. Nåmen den tar jeg da! *Slurp* i een mundfuld, og puha lidt
grums på bunden dér… oh wel, skylle efter med cola, ud ad klappen.

10 minutter senere (ikke mere) opstod lyden af *TORDENVEJR* fra mine tarme. Ja,
jeg havde fået den Berømte Ægypter-mave, og det var.. spændende.. skulle jeg
hilse at sige. På Nationalmuseet, som jeg altid har drømt om at besøge, brugte jeg
al tid på at piske rundt efter et toilet.. og *argh* da jeg endelig fandt et, så kunne
jeg ikke. Det var bare rumlen, smerter, tarm-trusler.. og jeg var åbenbart ikke den
eneste, for ude på museets toilet var der bare lort overalt. I shit you not, hver gang
man åbnede døren til en bås, lort-o-rama; ja selv i afløbsristen under håndvasken
#tmi #sorry

Nå – men I ved godt hvad der ventede mig: 12 timer i bus tilbage til Hurghada. Oh
yeah baby. Aldrig har min mås været på så meget overarbejde. Jeg fandt på helt
nye måde at sidde ovenpå ting på, så der lissom var *lukket af*.. jeg havde en

brølende løve i mit bløde indre.. mit ansigt var hvidt og svedigt.. der var ikke toilet i
bussen.. og om natten, da vi endelig gjorde stop ved en lille diner midt i ørkenen,
spænede jeg bare ud mod lokummet…. og det gjorde alle de andre også, men de
skulle bare tisse. Og stadig var der ingen lettelse at finde. Sved, smerte, rokke frem
og tilbage.. indtil vi var hjemme på hotellet kl. 3 om natten igen og så var det 2.
juledag.

2. juledag er normalt dér, hvor vi er til familiejulefrokost hos mine forældre ude på
bæhlandet med Onkel Erling og Jytte og brok og kusiner med samspilsramte børn..
og mors gode mad og pakkeleg-på-liv-og-død.. Men denne jul lå jeg 2. juledag på
stranden i Hurghada.

Og forestil dig så, at du har slugt en stang dynamit, der hvert sekund truer med at
gå af.. sveden hagler og maven står ud som en nypumpet badebold. Not the way
you want to look or feel in a bathingsuit. Hver halve time ræsede jeg mod værelset
for at komme på toilettet, og det eneste der lugtede værre end mig var den kamel,
der jævnligt gik forbi liggestolen på stranden (med en mand i snor der fuldstændigt
livløst sagde: “Camel. Camel.”) Er der en der har pruttet? Næh.. er der en der har
tømt skraldespand? NÆH, ER DER EN, DER ER DØD? Nej. Det er kamelen igen.

D. 29. dec. var jeg så syg, jeg fik feber og den blev højere og højere, så manden
måtte tilkalde en læge. Lægen var en stor mand med en fantastisk dyb stemme, og
han kom op på værelset og var enormt høfli: “Yes Ma’am, if I might inspect your
stomach, – please”. Han trykkede lidt forsigtigt hist og her, og jeg spurgte
ængsteligt hvad diagnosen mon var? – “You have…” [kunstpause hvor jeg spidser
øren for at høre hvilken sjælden og EVIL og meget nemt behandlelig djævelskab
hun har raget til sig:] “….Travelers Diarrhea, Ma’am”.

For fanden da.. Få dog de skolepenge tilbage, mand. Det ku selv min stive Onkel
Erling sq ha fortalt mig.

Jeg fik noget klistret gult banansmagende stads på en flaske, og nogle sort- og
rød-stribede kapsler, og jeg slugte bare. Ikke så meget palaver (plus, jeg havde
selvfølgelig mit eget stash af Panodil og Ipren som jeg regelmæssigt åd af). På
hjemrejsemorgenen havde jeg mildest talt hjemve. Det var en smertefuld flyvetur,
og da jeg kom hjem kyssede jeg jorden i min lejlighed og derefter ringede jeg
straks til vagtlægen og læste op fra etiketterne, hvad det var jeg havde fået af
medicin? I den anden ende var de hørbart imponerede: Det var en ordenligt
omgang, eller to faktisk, heste-penicilin jeg havde fået.

Dagen efter – nytårsaften – var jeg på arbejde. Jeg havde håbet, at jeg ville være
herligt udhvilet efter min ferie Under Varme Himmelstrøg, men måtte indse, at en
aften i familiens skød, endskønt anstrengt, var langt at foretrække for den helvedes
lortetur til Ægypten.

Så løs problemerne, i stedet for at stikke af. Kamelen rejser alligevel med.

1 kommentar

  1. visitsen
    04/12/2012

    … åh, er så enig. Alt er næsten at foretrække fremfor Egypten om vinteren – og specielt julen over, hvor alle krampagtigt forsøger at have “noget andet” end de de er rejst fra .. og som du er inde på er rejst med og ligger som et tykt fedet lag under huden.

    (og så er det så skønt at se dig freestyle på en blog igen Susanna!)

Skriv et svar

Name*

e-Mail * (will not be published)

Webside

WordPress Login Protected by Clef