Dagens indlæg

 

Juletrauma 21 – 2013

Efter at juletrauma.dk var på besøg hos DR’s aftenshow, sendte mange mennesker deres juletraumer ind, jeg har samlet en række af dem i dette indlæg, de er meget forskellige, men fortjener at blive vist.

Jeppe Engell

Helle

Det var julen 2012. Min mor var på aftenarbejde, og jeg havde derfor inviteret min far og min bror og hans familie hjem til mig i min nye lejlighed. Jeg glædede mig som en vanvittig, det var min nieces første jul. Og hele lejligheden var fyldt til randen med pynt og gaver. Jeg havde lavet mad siden om formiddagen, og havde fået en nespresso maskine af kæresten, så kaffen var også klar. De kom kl 17 og jeg åbnede døren som den tossede juleaften med nissehue og så blev der pakket gaver op for den lille, Og vi spiste kl 18. Da vi havde spist ris alamande, skulle de hverken have kaffe eller slappe lidt af i sofaen, de skulle bare hjem. Så min jul sluttede kl 20, og hvad værre var, at min tætteste veninde havde mistet sin mor om formiddagen d.24. Så min aften endte i tårer med min veninde i røret, hvor vi hver især græd…

Lisette

Jeg var vel en 12-13 år gammel dengang. Jeg havde hjulpet min mor i køkkenet og havde dækket julebordet. På bordet havde jeg sat nogle rensdyr og julemandens slæde, som jeg havde lavet ud af papir tidligere på dagen. Min bror kom så til at ødelægge det ene rensdyr, og jeg sagde han var dum. Min far tog så fat i resten og rev dem over, med ordene om, at jeg skulle op på mit værelse. Den jul var der hverken mad, eller gaver til mig.

Jeg har så lært, at sætte pris på de ting, mine unger har lavet til mig.

Anonym

Vi skal tilbage til en jul omkring 1950, på et tidspunkt da man efter krigen, stadig vendte flipper på skjorterne og stoppede strømper, og det idet hele taget var svært at købe nyt tøj. Min mor havde købt en skjorte til min far, vi sad alle spændt og ventede da han skulle pakke den op, han pakkede, så på skjorten og kylede den så i hovedet på min mor og sagde:” Jeg skal sku’ nok selv købe mine skjorter”. Selv om det nu er mange år siden, dukker denne episode op, specielt omkring jul, jeg kan endnu se det krøllede papir på gulvet og min mor sidde grædende med skjorten i skødet.

Joan

Jeg vil tro at jeg var ca 5-6år da jeg fik mit juletraume, vi befinder os ca i 1959, min mor er alene med mig og mine to storesøstre. Hun arbejdede i magasin hvor hun solgte strikkegarn og kom dødtræt hjem efter lange dage op til jul. Hun havde givet mine to søstre den opgave at købe og pynte et juletræ. De to unge damer som var 9 og 13år ældre end mig havde andet at tænke på og glemte alt om hvad de havde lovet. Da de kom i tanke om juletræet var det for sent og der var udsolgt i juletræer. Min mor havde tidligere på året fået en hæslig gave nemlig et øltræ som var en slags stativ man kunne stille ølflasker i. Det blev i en fart hentet frem og der blev stukket gran i hullerne til øllerne og hele herligheden pyntet. Da min mor kom hjem fra arbejde juleaften og så det alternative træ, brast hun i gråd, jeg blev hevet frem af mine to søstre og måtte bedyre at det var det flotteste træ jeg nogensinde havde set og at jeg ikke var spor ked af det. Det blev jul på amager trods alt.

Karen

I år er det præcis 10 år siden mit hus gik op i røg.

Nogle dage før julen 2003 løb der nogle drenge rundt i området og fyrede fyrværkeri af. Lillejuleaftensdag var det særligt slemt. Jeg måtte flere gange ud og bede dem om at gå et andet sted hen. De blev ved med at vende tilbage.

Ved 19.30 tiden havde jeg fået nok, og kontaktede politiet. De havde ikke lige tid til at komme ud. Jeg var dog velkommen til at kontakte dem hvis de blev ved.
Gik i seng ved midnat. Kunne ikke falde i søvn. Ved 3 tiden blev mit værste mareridt til virkelighed. Mit hus stod i lus lue, og stod ikke til at redde. Jeg mistede alt og havde kun lige det tøj jeg kunne få fat i, i farten ud af huset.

Politiet undskyldte meget at de ikke var kommet noget før.

Det værste var dog at jeg selv blev beskyldt for at have sat ild til huset. Jeg ville gerne have et nyt badeværelse og køkken. Jeg bor til leje i en over 30 år gammel bebyggelse der allerede dengang trængte til en kærlig hånd.

Det er først i år jeg kan nyde et stearinlys.

 

Joanna

Næste gang jeg fylder år bliver jeg 54 år, dagen oprinder den 24.12

Jeg erindre på ingen måde en god aften overhovedet.
Juleaften som barn var at vi skulle være stille for vores far sov på sofaen, vi måtte lege ganske stille med vores gaver, godt nok havde jeg fødselsdag samme dag, men nogen festlighed blev det ikke da der ikke var fødselsdag bortset fra at jeg fik en gave om morgenen.

Ellers var det aftenen som stod for skud.

Jeg erindre dog en fødselsdag der var ud over det sædvanelige da jeg blev 30 år her holdt jeg åben hus fra kl 10 til 12 og der kom da en del gæster, de sang fødselsdagssang gav dejlige gaver, men der var en gæst som ikke vil forlade huset, så da kl nærmede sig 18 måtte jeg bede gæsten om at tage videre til hvor denne skulle holde aftenen.

I år skal jeg arbejde på min fødselsdag, og det betyder at jeg så ikke holder fødselsdag som jeg ellers gennem år nu har gjort med brunch for de som møder op mellem kl 10 og 12, ikke at der kommer mange men et par stykker kommer der da gerne.

Men fødselsdag som sådan har jeg aldrig fejret, mange siger du kan da bare holde den på en anden dag, JA da men mange kan jo fejre deres dag på dagen gennem årene det kan jeg ikke.

SÅ nej jeg glæder mig heller ikke i år til fødselsdag og jule aften.

Helle

Da jeg var barn kunne jeg ikke holde min fødselsdag,som de andre i skolen min far var alkoholikker,og ødelagde altid det hele.Og Jul var druk,uvenskab med familien lavde han altid 🙁 det var kun hvis vi var inde hos min faster og onkel og holde jul jeg var glad.

Jeg hader Julen fordi min far misbrugte mig …..han mente at jeg skulle tilfedsstille ham der og hvis jeg ikke gjorde som han ville, lukkede han mig ned i krybekælderen under huset, jeg kan stadigvæk lugte og smage den jord lugt der var,det eneste der var dernede var en varmvandsbeholder pu ha…. det stod på fra jeg var 8 år til ca 12 år……der var ingen jeg turde sige det til, sagde til min farmor at jeg ikke kunne lide at være alene hjemme med min far…..men hun forstod mig ikke 🙁 Det var først efter jeg fyldte 50 år jeg kunne fortælle min mand hvorfor jeg ikke ville hjem og besøge dem, eller have besøg af dem, jeg hader det hus. Min far er på plejehjem nu pga demens, og min mor har jeg sagt det til,…..hun siger bare det taler vi ikke om vel. Jeg tror først jeg får fred den dag han dør eller dem begge. Det er først i år jeg har kunnet tale om at være blevet lukket ned under lemmen under trappen i huset ;-( Så er ikke glad / tryg for små rum. Det er kun en lille version af mine oplevelser, for der er mange flere ;-(

 

Skriv et svar

Name*

e-Mail * (will not be published)

Webside