Warning: Declaration of Portfolio_Walker::start_el(&$output, $category, $depth, $args) should be compatible with Walker_Category::start_el(&$output, $category, $depth = 0, $args = Array, $id = 0) in /var/www/juletrauma.dk/public_html/wp-content/themes/minimalisto/functions.php on line 0
Juletrauma 20 – 2013

Dagens indlæg

 

Juletrauma 20 – 2013

Af: Line – Twitter

3d351606df24e0a891178977f7d2455f

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har ikke noget juletraume. Jul er nemt. Der er en opskrift og den følger man. Juletræ, julemad, gaver. Det er nemt. Min barndom var klippefast gentagelse af traditionen med jul hjemme og julefrokost hos min mormor og morfar. De havde en saksetang man tog agurkesalat med, og vi fik gul citronvand i facetslebne glas, og efter maden røg min morfar cigar, der lugtede grimt, men så gik vi ind i den fine stue og gloede på porcelænsisbjørnen eller damen med svanen, eller den smukke, smukke lampe, med en hvid flødeskumsformet skærm, hvor foden var en porcelænsbleg, smuk kvinde i en kæmpe kjole med brus, og ved hendes side, en elegant kavaler, der kyssede hendes hånd. Når mormor ikke så det, rørte jeg forsigtig ved den lille spinkle hånd, og drømte, at hun var mig.

Så døde min morfar og julen blev min mormor, der skulle hentes ved toget, og hun havde en pels, der lignede en puddelhund, og små gaver man bare vidste var kedelige. Men derudover stadig gaveorgier og konfektkvalme; og julemorgen, der var det allerbedste, med nattøj, rester ris a’la mande, og and, der er genopvarmet i ovnen.

Så blev jeg voksen og magien dampede af, som det jo sker, og jeg fik mit eget hus, mine egne børn og det år jeg besluttede mig for at holde mig egen jul, med mandelgave, svigerforældre und alles, var også det år, hvor jeg nok mest spekulerede over, hvorfor min mand gav mig så stor en gave, nu vi alligevel snart gik fra hinanden. Men det var jo ikke selve julen, der var traumet dér, bare alt det andet.

Så var jeg kun mig og ungerne, og julen var et anker i alt det andet. Befriende fedt at købe verdens mindste juletræ, og hænge flettede julehjerter op overalt i min lille bitte villalejlighed og gå grassat i adventskrans og pakkekalendere og. Jul.

Heller ingen traumer der, måske bortset fra, at de juleaftener, hvor ungerne var hos deres far, var lidt sære de første år. Jeg blev inviteret hjem til mine forældre og også til min søster, og det var hyggeligt og varmt, og gaver og mad; men følelsen af at være den flinke, men lidt sære tante, der fylder i sofaen og ikke helt får lige så mange gaver som de andre, er ikke en man sådan lige opsøger og håber på gentagelser af.

Så julen er fin, tak. Noget andet, er nytårsaften.

Kom lige og tal om traumer dér. Fester, der ikke blev det, vi piskede dem op til. Drømmen om det festlige måltid, i gallatøj og glimmer; der druknede i banal fondue, og ham vennen, der altid drak for meget og blev rødøjet ubehagelig lidt i ni, og som bonus hende den anden, der aldrig var enig om pynten og fik mig til at føle mig som en arrogant ko, lidt over halv elleve. Parforholdskriser lidt i tolv på larmende kollegiegange, nogen der kyssede på de forkerte og smagen af sur cigar og flad Frexenet. Som regel.

Men det er ingenting i sammenligning med det bagefter, der var. Alene nytåraften med udsigt til andre folks fest, og to sovende småbørn, blandt alle de flettede julehjerter. Eller helt uden nogen; fordi alle de andre, jeg kendte, var par med traditioner, og mine selvsamme, lå i stumperne af noget datid. Der er langt til klokken 12, når man kun har sig selv at skåle med.

Og jeg fik sne ned i gummistøvlene ude min terrasse, mens jeg lod som om, jeg så på de andres fyrværkeri, og sendte sms´er rundt til alle jeg kendte, for at få lidt livstegn tilbage, inden jeg gav op og glemte festen, under min dyne lidt over 1.

Den slags går også over, hvis man vil. Jeg er på en anden planet i dag, uden skyggen af cigarer, Frexenet og forloren galla; og med min helt egen Jul og min helt egen nytårsfest lige her; blandt mine og mit.

(Og jeg arvede faktisk lampen med damen og hendes kønne kavaler, dengang min mormor døde. Jeg har den stående i mit soveværelse, så jeg hvis jeg vil, kan jeg huske hvordan det var, jeg gerne ville være, da jeg var 9.)

Skriv et svar

Name*

e-Mail * (will not be published)

Webside