Dagens indlæg

 

Juletrauma 20 – 2012

Julen – højtiden jeg elsker og frygter.
Af: Rikke Sonne – Twitter
rikkesonne

 

Jeg har lige som alle andre børn, altid elsket julen. Forventningens glæde, store pakker der ligger fint under træet i glinsende papir og venter på at mine klejne-fedtede barnefingre flår det af!
Julen – tiden hvor alle længsler og drømme om de mest uopnåelige ting – måske – kan gå i opfyldelse. Tiden med varme, familiehygge, pejs, brunkager og duften af gløgg.

Mine forældre blev skilt da jeg var 6år gammel. Husker det stadig som var det igår. Måtte sidde og trøste min grædende far, mens min mor pakkede kufferten, og min storebror lå grædende inde i sin seng på værelset. Jeg prøvede at forklare min far at alt nok skulle blive OK. Min mor stortudede imens hun pakkede kufferten. Bagefter jeg havde trøstet min far, gik jeg ind til min storebror på hans værelse og trøstede ham. Han var 10år og kunne ikke se mig i øjnene. Han var knust. Han skulle ikke med…

Hvad der fik min mor til at mene dengang at hun ikke kunne klare os begge i en skilsmisse skal jeg ikke gøre mig klog på. Kan kun sige som barn, at det værste man kan gøre ved børn i en skilsmisse situation, er at skille dem ad. Min bror endte op med at bo hos min far, og jeg hos min mor. Vi så hinanden hver week-end hhv hos min mor og far.

Året efter mødte min far sin nye kone. Hun var virkelig sød, men syntes at vi 2 børn var MEGET underlige. Hver weekend vi så hinanden, kunne vi ligge i timevis og bare kramme hinanden i min fars store seng. Ind imellem kildede min storebror mig indtil jeg grinte så meget at jeg var ved at tisse i bukserne. Bagefter lå vi bare og storkrammede igen. Sjovt nok huskede jeg intet af al dette indtil for få år siden da hun fortalte mig det. Fik et totalt flashback. Knude i maven og knude i halsen ved det akutte minde om totalt savn og længsel efter ham der passede på mig i skolen. Ham der havde taget mig i hånden og vist mig hvor hans klasseværelse var i den “store” gård (min storebror er 4 år ældre end jeg). Husker stadig han understregede at jeg skulle komme med det samme hvis der var nogen der drillede mig “og så skulle han nok komme og sætte dem på plads”. Pludselig var han væk. Hvem skulle nu passe på mig? Mor og far kunne ikke snakke sammen, endsige være i stue sammen. Afhentning og levering foregik foran hoveddøren uden hilsen. Far blev siddende i bilen og dyttede til jeg kom ud, og vinkede når jeg gik ind. Al samtale var forstummet. Dialog eksisterede ikke. Den lærdom tog vi ind og blev langsomt 2 forknyttede seje unger.

Min mor og jeg flyttede – “langt” væk. 20km der føles som 1000. Det krævede planlægning. Bil- og togture for at besøge. Livet gik videre. Tiden læger alle sår. Min bror og jeg fjernede os fra hinanden. Det gjorde for ondt. De weekender han kom løb han grædende væk hjemmefra fordi han troede min mor og jeg ikke elskede ham – ikke ønskede ham – fordi han var blevet fravalgt, og jeg blev tilvalgt. Følelsen af uendelig savn, skam, skyld, smerte gjorde til sidst så ondt, at vi to lukkede ned for alle følelser. Viste ikke flere følelser. Det gjorde for ondt, og hverken børn eller voksne kunne håndtere det. Livet blev lettere sådan. Jeg lærte at leve med det, og havde fuldt ud accepteret at min far ikke var tilstede til begivenheder så som f.eks. min konfirmation, dimention etc.

Livet gik videre. Vi voksede op. Blev gift. Min bror mødte i en ung alder en dejlig pige. De blev forelskede og fik en lille datter i en meget ung alder. Hverken min mor eller far kunne være i stue med hinanden. Julen var stadig fucked up. En evig suppe af dårlig samvittighed når man valgte at fejre jul med den ene frem for den anden. At dele sol og vind lige kan være fandens svært – man balancerer på et knivsæg livet igennem. Hver gang man vælger én forældre fravælger man en anden. Man sårer! Jeg valgte ofte at flygte fra julen selvom alt jeg ville var at fejre den i DK som et lille barn i træets skær.

Det tragiske skete at min broder mistede først sin lille datter på 1år, og få år efter sin kone. Da datteren skulle begraves var min mor og far tvunget til at være i samme rum. Den tragiske omstændighed udløste håb. Sidenhen lærte de at acceptere hinanden ifm børnefødselsdage mm, men stemningen var fileme spændt i de første mange år. Min far brød flere gange sammen efterfølgende.

Her 36år efter har vi stadig ikke kunnet fejre en jul sammen allesammen. Vi har altid skullet navigere imellem 2 store familier og min mands familie af hensyn til vores forældre. Tror det er 10 år siden jeg sidst har set min bror juleaften.

Nu var det nok. Min mand sagde til mig jeg skulle sige fra. Jeg havde svært ved det, men vi gjorde det. Julen i år er “vores/min” – jeg bestemmer. Skrev ud til bror, mor+mand og far+kone at vi holdt jul, men at vi i år ikke ville splitte den som vanligt. De var hermed alle inviteret til 24/12 hos os. Jeg stoppede nærmest med at trække vejret da mailen var afsendt.

Alting løste sig. Chokerende takkede alle ja, og vi sidder nu og planlægger vores første jul EVER hvor både min bror+kone+3børn, far+kone, mor+mand og 2xolde kommer og fejrer julen. Vi bliver 15 og jeg er spændt som en flitsbue. Mon det lykkedes at få en dejlig juleaften i (hele) familiens skød for første gang siden 1975? Jeg tror det… Jeg håber det.. Jeg håber det ikke bliver den sidste… Kan ikke forestille mig en større gave at give mine 2 dejlige børn <3

Flet lige hår, fingre og tæer for mig OK?
Rikke

6 comments

  1. Lars
    20/12/2012

    Jeg sidder med en klump i halsen og en i maven også efter at have læst dette indlæg. Håber virkelig I får en fantastisk juleaften 🙂

  2. Dynepusheren
    20/12/2012

    *tørrer lige øjnene og fortsætter med arbejdet*

  3. Marianne
    20/12/2012

    Alt er krydset for jeres jul!!

  4. Katrine
    22/12/2012

    kære rikke… krydser hvad krydses kan… håber I alle får en magisk og dejlig juleaften

  5. en anden Rikke
    22/12/2012

    Som de andre håber jeg også at I får en fantastisk jul … og kan så meget sammenligne din situation med mig – bortset fra at min søster og jeg blev sammen da vores forældre blev sket … mens vi blev “holdt væk fra” vores nye lillebror og min fars nye familie.

    Har i år skrevet til min far, at jeg på et tidspunkt i fremtiden godt kunne tænke mig at fejre jul med ham og min bror på 36 år – for i de 38 år der er gået siden mine forældre er blevet skilt har jeg kun holdt jul sammen med ham 1 gang og aldrig med min bror.

    Har så ikke hørt fra ham endnu…

  6. Rikke
    26/12/2012

    Kære allesammen
    Tusinde tak for jeres ønsker om held og lykke – det varmede.
    Det gik super fint med os alle i stue sammen, og alle virkede til at have nydt det. Jeg håber bestemt at det ikke bliver sidste gang at jeg oplever en jul i hele familiens skød med mine dejlige tøser og skønne familie.
    Jeg håber at i alle selv havde en skøn jul.
    Kæmpe diva-julekrammer til jer alle
    /Rikke <3

Skriv et svar

Name*

e-Mail * (will not be published)

Webside

WordPress Login Protected by Clef