Warning: Declaration of Portfolio_Walker::start_el(&$output, $category, $depth, $args) should be compatible with Walker_Category::start_el(&$output, $category, $depth = 0, $args = Array, $id = 0) in /var/www/juletrauma.dk/public_html/wp-content/themes/minimalisto/functions.php on line 0
Juletrauma 2 – 2013

Dagens indlæg

 

Juletrauma 2 – 2013

Af:  Bettina Dion – Twitter

dion

 

 

 

 

Julen var ikke særlig vigtig for mig efter mine forældre gik fra hinanden, da var jeg 13 år. Vi skulle derefter altid holde jul med min mor og nogen gange hendes familie. Et sted hvor der altid var rigeligt med alkohol, også juleaften.

Da jeg så selv fik mit første barn, tænkte jeg at nu skulle det være. Nu skulle jeg til at skabe december måneder og juleaftener der skulle kunne huskes tilbage på med glæde.  Det tog lidt øvelse, men det lykkedes for mig, ti gange.

Mit år op til den elvte jul var en blandet fornøjelse. Jeg fik et barn mere i juni, det skabte stor glæde, især hos den store, der havde glædet sig til at blive storebror. Kort efter blev min store dreng syg og vi tilbragte næsten resten af året på hospitalet. Da vi nærmede os december måned, bagte jeg ikke småkager som jeg plejede, men jeg sørgede da for at der hang en julesok på hans stue, hvori nissen hver dag havde lagt en lille gave. Trods han var lagt i kunstigt koma og derfor ikke kunne pakke gaverne op eller åbne julekalender.

Jeg havde efterhånden affundet mig med tanken (jeg håbede på det) om at vi skulle holde jul på hospitalet, og at det da også skulle blive hyggeligt nok. Vi kom ikke til at holde jul på hospitalet. Min søn døde 12. December og jeg begravede ham 21. December.

Jeg havde på ingen måde lyst til at holde jul det år, men der var jo den lille at tage hensyn til. Ikke at han ville bemærke om vi holdt jul eller ej, han var trods alt kun et halvt år. Men jeg kunne ikke rumme at skulle være sammen med familien og være glad, åbne gaver og spise juleguf. Alt sammen uden min store dreng.

Lillejuleaften overtalte min far mig til at komme hjem til ham og hans kæreste for at holde jul. Der ville ikke blive gjort noget stort nummer ud af aftenen, det ville jo bare være os, så skulle jeg ikke lave mad og jeg behøvede ikke engang at tænke på gaver.

Det blev en stille aften hvor jeg tog hjem til min far, spiste noget mad, legede med min søn og fik talt en smule med min far og hans kæreste. I virkeligheden kan jeg ikke rigtig huske så meget fra den jul andet end at jeg kom igennem den.

Hver december måned siden, i år bliver det den ottende, er rigtig svær for mig at komme igennem. Jeg har fået et barn mere og jeg kæmper hvert år med at give dem, en jul de kan tænke tilbage på med glæde når de bliver voksne. Der er lidt fremgang hvert år, der kommer en lille bitte smule juleglæde til hen ad vejen.

Det kan være at jeg pynter op herhjemme i år.

 

7 comments

  1. Dorte Krogsgaard
    02/12/2013

    Uhh. Go home, vores andres større eller mindre irritation over dette eller hint ved julen. Ønsker dig et ekstra lille nøk fremgang i år.

  2. Bettina Dion
    02/12/2013

    Hej Dorte
    Tak, i år er der kommet en adventskrans på bordet, som noget ekstra 😉

  3. Stine poulsen
    04/12/2013

    Kære Bettina,
    Tak fordi du har mod og styrke til at dele så svær en historie!
    Den minder os andre om, at være super taknemmelige for det vi har, også de dage hvor man vågnede kl 05.15, hvor ungerne er umulige og hvor man tvivler på sine egen evner som forældre.
    Livet er skrøbeligt og det er ubegribeligt hvordan man kan leve med det savn du lever med hver dag. Men det gør du og er ovenikøbet mor for to børn! Du har min dybeste respekt og medfølelse,
    Jeg tænder et lys for dig og dine 3 børn denne jul og ønsker jer en god jul.

    • Bettina Dion
      12/12/2013

      Kære Stine
      Tak for dine ord, og for at du ville læse den. At dele min historie er en del af den proces der lærer mig at leve med det der er sket.
      Tak for dit lys og glædelig jul. 🙂

  4. Ulla Sloth.
    08/12/2013

    Kære Betttina

    Tak fordi du delte din historie med os . Et bevis på hvor stærk og modig du er , og et bevis for at
    hvordan verden end ser ud, så må og skal livet gå viddere.

    Min mor som har mistet 3 børn ud af 12, sagde engang da vi snakkede om det at miste et barn, at det var ligesom der blev revet et stykke af ens hjerte, og at det aldrig kunne heles.

    Jeg beundrer dig for hvad du gør for dine 2 levende børn, håber du sammen med dem vil få en dejlig og lys jul, og mindes dine 10 gode julemåneder med din store dreng.

    Jeg vil tænke på dig, og tænde et lys for jer .

    Kærlig hilsen Ulla

    • Bettina Dion
      12/12/2013

      Kære Ulla

      Din mor har ret. Jeg har aldrig hørt det på den måde, men det beskriver rigtig godt den følelse jeg har.
      Tak for dine ord, jeg føler mig ikke modig. Jeg fortæller min historie fordi det hjælper mig til at leve med den. Ren egoisme. Jeg er bare glad for at der er nogen der vil lytte.

      Tak for lys og tanker.
      Glædelig jul

  5. Birgitte Vestergaard
    17/12/2013

    Kære Bettina!
    Tak for din beretning. Så smertefuld.
    Ønsker dig fred og alt godt.

Skriv et svar

Name*

e-Mail * (will not be published)

Webside