Warning: Declaration of Portfolio_Walker::start_el(&$output, $category, $depth, $args) should be compatible with Walker_Category::start_el(&$output, $category, $depth = 0, $args = Array, $id = 0) in /var/www/juletrauma.dk/public_html/wp-content/themes/minimalisto/functions.php on line 0
Juletrauma 19 – 2013

Dagens indlæg

 

Juletrauma 19 – 2013

Mit juletraume

Af: Bitten – Twitter

bitten

Jeg har altid elsket julen som barn, og de faste traditioner vi havde med den nærmeste familie. Jeg husker højtiden som noget varmt, sjovt og hyggeligt. Med grantræ, julekalender, juleklip, julekonfekt og mostre og onkler der hyggede om én. Som helt lille troede jeg endog på de nisser oppe på vores loft som min far satte risengrød op til ved middagstid, og så at senere tage en tom skål ned for at vise min bror og mig at den var god nok, de HAVDE spist grøden. Vi var lige målløse hver gang.

Men så begyndte min udvandring til andre lande, og de fleste af mine juleaftener kunne ikke tilbringes hjemme.

Det første år var da jeg tog på udveksling i USA, og jeg boede hos en familie i Michigan. Amerikanerne bygger ENORMT meget op til jul. Der var jul over det hele, meget glitrende og kommercielt. Ikke noget med uld, skov og grankogler dér. Fuld skrald på glimmer, multifarvede lyskæder og kitchede julesweatre. Men det tog jeg med, det var jo en del af det kulturelle jeg skulle opleve, og jeg glædede mig til at det stigende juleri skulle komme til sit klimaks som en rigtig jul som set i diverse amerikanske feel good julefilm.

Meeeen det skete så ikke.

 

Den 24. var en helt almindelig dag. Sådan hver til sit. Det var første gang jeg havde oplevet at den 24. december bare var som en hver anden dag. Vi fik hotdogs til aften. Sådan hurtigt ved køkkendisken. Mens vi sad og spiste hotdogs hørte vi et højt bump og en højlydt piven; naboens hund var løbet ud over vejen og blevet kørt over. Vi løb ud og så den stakkels hund som naboen måtte tage med til dyrlægen. Jeg mener at kunne huske at den blev aflivet. Vi var ikke mere end kommet ind igen før telefonen ringede. Det var min danske veninde som også var på udveksling hos en anden familie i området. Hun græd i telefonen og sagde at hun ville hjem, hun ville ikke være hos den værtsfamilie mere. Hendes værtsfar havde været nærgående. Havde stukket sin tunge ind i øret på hende. ”Jeg skulle nok ikke gå rundt i pyjamas uden for mit værelse, måske er det derfor” sagde hun til mig, og jeg forfærdedes over at han havde prøvet at give hende skylden. Mine værtsforældre, som var verdens sødeste, og jeg tog ud og hentede hende med det samme og fik hende indkvarteret hos min værtsfars bror samme aften.

Nå jo, men i USA fejrer de jo ikke den 24. Det er jo den 25. der er den RIGTIGE jul. Og det var det. Vi stod op og gaverne blev raseret på en halv time. Ingen hygge eller noget der ligner. Derefter var der frokost med familien hjemme hos en onkel. Det var buffet, eller ingen hygge der, og det var så det. Jeg stod tilbage med en følelse at det hele havde handlet om de 30 minutter hvor vi fik julegaver. Hele juleapparatet omkring mig var opbygget omkring de 30 minutter. Jeg var dybt skuffet. Det var nok der jeg holdt op med at se på julen med et barns øjne, som noget magisk.

Siden da har jeg holdt flere juleaftener i udlandet end hos min familie i Danmark, fordi at det var for dyrt og besværligt at rejse hjem i julemånederne. Først var jeg altid bekymret om hvor jeg skulle holde jul, for det kan man jo ikke alene. Sidenhen blev jeg egentlig ligeglad, men tog imod invitationer fra venner og deres familier som synes det var synd for mig at jeg var helt alene. Men faktisk er det ikke altid en behagelig fornemmelse at være tilskuer til andres jul, for det bliver det jo. Og når man så bor et sted hvor man spiser julemiddag efter midnat, så sidder man bare og overvejer hvornår man mon kan tillade sig at tage hjem så man kan sove. Og så kan man kigge på hvordan andre får gaver, mens man selv får ”en lille ting” af den person der har inviteret dig, og spise mad som man ikke bryder sig om, medmindre med at man kan åle sig udenom med undskyldningen om at ”det er for stærkt”, og så i øvrigt ikke rigtigt vide hvor man skulle gøre af sig selv. Og så blev juleaften til en aften som man bare skulle have overstået, fordi man død og pine skulle deltage et eller andet sted.

Min familie (mor, bror og svigerinde) og jeg gemte vores gaver til når vi sås, og så holdte vi jul selvom det ikke var juleaften. Sådan med træ og dansk julemad og det hele. I april måned for eksempel. Så var der heller ikke de typiske problemer med at det er brorens tur til at holde jul med svigermekanikken. Så jeg er stået af juleræset.

Og det var faktisk meget mere hyggeligt med en rigtig jul på det forkerte tidspunkt end en forkert jul på det rigtige tidspunkt.

 

Skriv et svar

Name*

e-Mail * (will not be published)

Webside