Warning: Declaration of Portfolio_Walker::start_el(&$output, $category, $depth, $args) should be compatible with Walker_Category::start_el(&$output, $category, $depth = 0, $args = Array, $id = 0) in /var/www/juletrauma.dk/public_html/wp-content/themes/minimalisto/functions.php on line 0
Juletrauma 18 – 2013

Dagens indlæg

 

Juletrauma 18 – 2013

 

Af: Jeanne – Twitter

e14461ca2871a64c2c1901a4d2cc71f7

Julen har i min verden altid bestået af hjerterum, kærlighed, familie hygge og disneys juleshow. Men det gør den ikke længere. Jeg har mistet mit hjerterum og julen er blevet noget der bare skal overstås.

Sommeren 2012 blev jeg en del af skilsmisse statistikken, min mor gik fra min far og hele min verden væltede som et kort hus. Den såkaldte kernefamilie jeg var en del af, var ikke længere.

Da vi nærmede os julen og ingen kunne melde klart ud hvordan den skulle foregå, tog jeg beslutningen, d. 23 var vi hos far og d. 24 hos mor. Da jeg nåede d. 23 december, gik jeg bare rundt om mig selv og kunne slet ikke samle mine tanker. Jeg havde kvalme og en knude på størrelse af Mars inde i maven. Mit hoved var fyldt med bekymringer, hvordan ville aften blive, ville nogen af os blive ked af det, ville vi gå derfra med en fornemmelse af, at det hele nok skulle gå?

Det startede meget godt ud, vi var sammen om maden, mine søskende så ud til at hygge sig. Jeg havde mit ”det skal nok gå” smil på og tænkte konstant på ikke at komme til at sige noget forkert. Aften skred frem og vi kom til gaverne og det var så også der jeg på en eller anden måde havde forladt min hjerne.  Jeg husker ærligt talt ikke hvorfor jeg kom med den ”sjove” kommentar på netop det tidspunkt, tror at jeg har fortrængt det. Men min fars reaktion var, at stille sig op og stor tude. Det skal lige siges, at vi i min familie ikke viser følelser og gemmer os fra alt hvad der hedder konfrontationer. Så alle os børn sad bare og måbede og anede ikke hvad vi skulle gøre af os selv. Det var pinligt, akavet og på ingen måder noget vi havde forventet. Jeg kunne have gravet mig ned.

Men det akavede øjeblik ville ingen ende tage. Manden havde lavet et kæmpe kort til os, hvor han med store ord skrev noget med at vi skulle gribe dagen og en masse andet sludder han havde læst på en God Karma hjemmeside (igen, vi viser ikke følelser). Jeg havde været mere end almindeligt tilfreds med et normalt til og fra kort. Resten af aften gik på overfladiske samtaler og jeg drak nok en hel flaske rødvin, bare så jeg kunne være i min egen krop.

Det blev d. 24 og jeg kan slet ikke beskrive hvor glad jeg var for at se min mor da hun kom og hentede os. Nu var det blevet min tur til at tude og jeg kunne slet ikke rumme alle de følelser der kom frem. Lettelsen over at den forrige aften var overstået var kæmpe og nu gjaldt det bare om, at sikre sig at d. 24 blev en nogen lunde normal aften. For jeg magtede ærligtalt ikke endnu en aften, med det falske smil, kaos følelser og overfladiske samtaler. Til mit held, ja og resten af familien, så blev det faktisk en ok hyggelig aften.

I år skal vi så slet ikke holde jul med min mor, hvilket jeg slet ikke kan forholde mig til. Jeg skal godt nok bo ved hende i min ferie, men det bliver ikke det samme. Den 24 december er vi ved min far, og jeg kan allerede nu sige, at knuden i maven er vokset til det dobbelte, for ikke nok med det bliver en kaotisk jul rent følelsesmæssigt, så skal jeg også se resten af min familie, som jeg ikke har turde stå foran siden min mor gik fra min far. Jeg snakker stort set ikke med min far, vi gemmer os begge, for vi ved at der en konfrontation der ligger og ulmer.

Jeg padler lige nu rundt i en orkan af følelser og prøver bare på at holde hovedet over vandet. Men jeg har dog lært at vise følelser, de vælter frem i tide og utide.

Glædelig jul.

Skriv et svar

Name*

e-Mail * (will not be published)

Webside