Warning: Declaration of Portfolio_Walker::start_el(&$output, $category, $depth, $args) should be compatible with Walker_Category::start_el(&$output, $category, $depth = 0, $args = Array, $id = 0) in /var/www/juletrauma.dk/public_html/wp-content/themes/minimalisto/functions.php on line 0
Juletrauma 16 – 2012

Dagens indlæg

 

Juletrauma 16 – 2012

Af: Jennie Kaae Ferrara – web – twitter

IMG_5630_2_2

 

 

 

 

 

Juletraume og juletraume. Der er så mange forskellige faktorer i mit nuværende forhold til julen, som er nogenlunde taknemmelighed over for de store mængder lys, venner, og varme drinks med procenter, blandet med en lige del foragt over for vores selvudslettende forbrug. Jeg lægger selv vægt på førnævnte og lærer mine børn, at man behøver ikke at pynte et træ til døden, før julen er hjemme. Det går næsten lige op.

Men én episode husker jeg ret klart. Og følelserne fra dengang pibler stadig frem i mig, når jeg tænker over det, så en slags traume må det da næsten være. Det var dengang, jeg var teenager. Vi holdt jul hjemme i Texas med vores finske udvekslingstuderende og et vennepar, som boede tilpas langt væk til, at de overnattede hos os. Vi havde desuden nogle af mine mors venner boende, to damer der hver lejede et værelse. Det var dejligt med fuldt hus, og der blev rå-julehygget. Jeg kan ikke helt huske, hvordan vi ellers holdt jul det år. Det plejede at være noget af et dansk/amerikansk/italiensk blandingsprodukt med røget ål og and, strømper over pejsen, kalkun og pølser, gaver om aftenen, og lidt klaverspil. Ikke nødvendigvis i den rækkefølge. Jeg kan bare huske, at det var dét år, jeg brændende ønskede mig en bestemt parfume, Lancômes Magie Noire. Jeg ønskede mig den faktisk så meget, at jeg var indstillet på at bruge mine egne optjent penge til at ”splurge” på den. Men så spurgte jeg min mor, helt oprigtigt, om ikke jeg skulle lade være med at købe den selv, underforstået at hun allerede havde gjort det ud fra min ønskeseddel. Hun smilede og sagde med glimt i øjet, at jeg lige så godt kunne bruge mine penge på noget andet. Hurra! Parfumen var hjemme, jeg skulle bare have lidt tålmodighed.

Så kom morgenen, da det var tid til at tjekke strømperne for buler. Jeg mener nok, at det kun var finnen og jeg, der havde strømper, vi var jo de eneste børn i huset. Det skulle jo bare være en enkelt ting, de andre gaver blev åbnet om aftenen. Finnen havde sikkert fået en pakke med rugbrødsblanding, hun savnede det stads mere end noget andet, hjemmefra. Jeg fik en lille firkantet pakke, noget der suspekt meget lignede en indpakket parfume. Jeg åbnede den i al hast, ivrig efter at oversprøjte mig selv med den fortryllende duft, jeg sådan længtes efter. Noget forvirret blev jeg, da pakken viste sig at indholde en flaske elendig discount-parfume. Hvad?! Jeg kiggede på min mor – hun grinede. Jeg burde have vidst det. Hun kom jo også fra en familie af spøgefugle.

Hvert år morede de sig over sirligt indpakkede gaver, der kunne være whiskey-emballage fyldt med sten eller gamle vinkasser fyldt med papir og atter papir. Det var faktisk kotyme, det var også sjovt, og folk fik jo rigtige gaver bagefter. Men vi var ikke hos den familie dét år. Vi var hos os selv. Og der var en masse udefrakommende, der overværede hele seancen. Det gjorde ondt. Den ene af vores gæster sagde så til mig, i ramme alvor – ”så kan du lære ikke at blive forvænt, kan du!”. Min mor gjorde mig ikke engang den tjeneste at forklare ham vores underforståede aftale om parfumen. Jeg stormede væk, fuldstændig ydmyget. Låste mig ind på mit værelse og hørte Björk for fuld skrue. Ikke alene blev jeg opfattet som en forkælet møgunge, jeg var offer for en vittighed kun min mor så det sjove i.

Jeg fik min parfume senere den aften. Den rigtige, dyre, fine parfume. Og jeg elskede den, indtil jeg havde sprøjtet flaskens sidste molekyler. Men jeg lærte også, at de voksne ikke længere var på mit hold. Og at jeg fremover selv skulle sørge for at skaffe de ting, jeg virkelig ville have. Den dag i dag hader jeg at få gaver. Hvis jeg vil have noget, så køber jeg det selv. Jeg kan godt lide at give gaver, bare det ikke er til jul eller andre højtider for den sags skyld. Finder jeg noget, jeg véd vil glæde nogen, så køber og giver jeg det til vedkommende med det samme. Helt uden for kontekst. Det giver nu engang en bedre warm fuzzy feeling.

Skriv et svar

Name*

e-Mail * (will not be published)

Webside