Dagens indlæg

 

Juletrauma 11 – 2012

Dagens indlæg er skrevet af en anonym kvinde

Julemåneden nærmede sig og jagten gik ind. Jagten efter gaverne der hele december måned kom med posten i en lind strøm fra nær og fjern. Mest fra fjern. Dem fra fjern var de vigtigste at finde. Ikke fordi det var de bedste gaver, men fordi det altid var rart at være forberedt. Jeg var nødt til at være forberedt. Det var det samme hvert år. Jeg var nødt til det.

Den jul jeg husker allerbedst var rædselsfuld. Pakken fra min far var kommet. Jeg havde for længst fundet gemmestedet og havde mærket alle pakkerne igennem heltuden begejstring. Pakken fra min far raslede. Det var gået i stykker! Skide postvæsen. Skide, skide postvæsen. Var de slet ikke klar over at jeg nu blev tvunget til at hade min far? Kunne de ikke have passet bedre på, så det kun var pakkens indhold jeg skulle hade? Nu var jeg nødt til også at hade ham for at han havde været så dum overhovedet at sende en pakke der kunne gå i stykker! Min hjerne kørte på højtryk, men uanset hvordan jeg vendte og drejede det, så kunne jeg ikke finde på noget smart. Min mor vidste at pakken var kommet, hun havde jo for fanden selv gemt den.Jeg kunne ikke bare tage den og smide den ud. Der var ikke noget at gøre.

Efter en lang og opslidende december blev det juleaften. Ingen appetit. Min mor og min stedfar tolkede det som almindelig spænding og bad mig om at slappe af. De skulle bare vide, skulle de. Jeg var nok 12 år gammel og det eneste jeg tænkte på var gaven fra min far. Jeg forberedte mig mentalt på øjeblikket hvor jeg skulle åbnegaven. På min mors reaktion. På de hadefulde og nedladende bemærkninger. Jeg forberedte mig på at give hende ret. Han var da også et fjols at sende sådan noget med posten.  Kunne idioten da ikke bare have købt en trøje? Sådan nogle tanker fløj igennem hovedet på mig imens vi sad ved bordet og jeg fik det fysisk dårligt. Ingen appetit. Ingen glæde.

Der gik evigheder. Jeg ønskede mig langt væk. Det uundgåelige øjeblik nærmede sig. Dansen om juletræet med mavekrampe og kvalme var overstået og så gaverne, ellergaven. For mig var der kun gaven. Min mors triumferende attitude da hun gik hen til træet og tog pakken. Hun vidste også at den var gået i stykker, det var slet ikke til at tage fejl af. Det var nu jeg skulle til at hade. Det var nu vi alle sammen skulle til at hade. Jeg var forberedt til tænderne, havde brugt hele december måned på det. Jeg åbnede pakken og glasskårene væltede ud. Det viste sig at være den fineste lampe. Havde en hvilken som helst anden givet mig den, havde min mor syntes at den var fantastisk. Hun havde sagt at det da vel nok var ærgerligt at den var gået i stykker oghun ville have hjulpet mig med at få den erstattet. Men den var fra min far. Nu vardet da bare en åndsvag idé. Hun sagde at den var grim og at det da var godt at den var gået i stykker. Jeg gav hende ret. Hele familien gav hende ret. Hele familien imod min far. Han var en idiot. Sikke en idiot han var. Det havde han altid været. Til jul og til fødselsdag var han en idiot. Når jeg skulle på weekend og på ferie hos ham var han også en idiot. En idiot. Vi var alle sammen enige. Jeg fik nok flere gaver, men det husker jeg intet om. Min far var en idiot, det er det eneste jeg husker.

Da jeg endelig lå i min seng kunne jeg ånde lettet op, helt til næste gang. Underdynen takkede jeg ham for den fine lampe han havde sendt, jeg fortalte ham at den var gået i stykker men at jeg var glad for den alligevel og så sagde jeg at jeg elskede ham. For det gjorde jeg. I al hemmelighed elskede jeg min far.

2 comments

  1. Lotte
    11/12/2012

    Åhhh, det er bare så trist. Jeg håber, at du senere har haft lejlighed til at fortælle din far, at du elsker ham.

  2. Katrine
    12/12/2012

    nåååh…. stakkels 12-årige pige…. hvor er det sindsygt når voksne mennesker bruger børn som en slags skakbrikker og opfører sig som børnehavebørn, fremfor at være enige om at man har skabt disse børn sammen og begge elsker dem.

Skriv et svar

Name*

e-Mail * (will not be published)

Webside

WordPress Login Protected by Clef