Daily Archive for: ‘december 21st, 2011’

Juletrauma blog 21

Af: Helle Rasmussen  twitter.com/helleras

Jeg elsker jul! Det er måske en mærkelig måde at starte en juletraumehistorie på, men jeg kan lige så godt gå til bekendelse fra starten. Jeg har som alle andre mennesker historier om mad der er gået galt eller har manglet, gæster der ikke kunne komme frem, gaver der ikke helt var som man havde ønsket sig, julefejringer der ikke var som man syntes de burde være. Det har i situationen været oplevet som mere eller mindre hårdt, men sandheden er at intet af det har ødelagt min kærlighed til julen, og at jeg i det omfang jeg overhovedet stadig kan huske det, kun opfatter det som sjove historier.

Der er dog en historie som jeg aldrig har opfattet som specielt sjov, og når jeg i dag siger ”Kan I huske den jul hvor …”, er det ikke fordi jeg gerne vil more mig.

Jeg kommer ikke fra en rig familie. Vi er heller ikke fattige, overhovedet ikke, men så langt tilbage jeg kan huske, har jeg været klar over at man kunne ønske sig ting der var så dyre at der ikke var nogen mulighed for at få dem. Der er ingen biler eller lejligheder eller fladskærme eller iPads eller nye køkkener i gaverne i vores familie, så selv om man jo altid godt kan drømme, har jeg aldrig forventet noget i den retning.

Samtidig er jeg vokset op i et millimeterdemokrati hvor min søster og jeg stadig den dag i dag skal have gaver for præcis lige mange penge. Og et år til jul gik det pludselig op for mig hvorfor…

Min morfar var den længstlevende af mine bedsteforældre. I hans sidste tid var han meget gammel og meget sær og meget syg, og det var samtidig i en periode af mit liv hvor jeg lige var flyttet langt væk til København og gjorde mit yderste for at ryste provinsen og forstokkede familiemedlemmer af mig. Jeg havde derfor ingen egentlig kontakt til ham, og den jul var jeg allerhøjst lidt nysgerrig efter om jeg overhovedet ville få en julegave, ikke så meget efter hvad jeg eventuelt ville få. I vores familie har børnene altid fået større julegaver end de voksne, og jeg er et af de ældre i en meget stor flok af børnebørn, og vi skulle ikke engang fejre jul sammen med ham, så der var mange indikationer af at jeg måske ville blive sprunget over.

Juleaften viste at jeg ikke havde taget helt fejl. Jeg fik faktisk en gave og blev umiddelbart både lidt glad og lettet over det. Det var dog bare en hvid kuvert med en 50’er i, ikke engang et kort eller en gaveindpakning eller noget. Så lidt at det næsten var en fornærmelse, og han kunne vel næsten lige så godt have ladet være. Men jeg valgte at tage det som et udtryk for at han alligevel gerne ville give os et eller andet og besluttede mig for at det nu alligevel var godt nok.

Det var nu kun godt nok indtil jeg hørte hvad min kusine havde fået, og jeg husker stadig hvor svært min mor havde det med at skulle fortælle os det. Så mit juletraume er noget så simpelt som at min kusine fik en noget større julegave end mig. Faktisk så stor en julegave at man aldrig havde set noget lignende i vores familie. Og det er derfor denne sætning jeg stadig har svært ved at more mig over:

Kan I huske den jul hvor jeg fik en 50’er af morfar – og min kusine fik en hest?