Daily Archive for: ‘december 5th, 2011’
Juletrauma blog 5
Af: Jeppe Engell
Jeg har været salgselev i en Dagli Brugs i Århus. Hvis jeg havde nogle følelser for julen, forsvandt de der. I sidste halvdel af oktober ankom vores julevarer, blev opsat i overgangen fra oktober til november. Når man har set de samme børn, få deres nummer 4 chokolade kalender, hørt julemusik i 2½ måned og haft udvidede åbningstider lige så længe, bliver man så træt af julen, at man kaster op ved tanken om lugten af klejner.
Men mit juletraume starter et helt andet sted, og hvis du efter at have læst tænker at jeg er en dårlig person, har du forstået mit juletraume og hvorfor det gør ondt at blive mindet om det, hver eneste jul.
Jeg kommer ikke fra en fattig familie, men med 2 offentlig ansatte forældre og 3 børn, var vores julegaver ikke de største i hele verden, og dengang fyldte den slags meget i mit lille lyshårede hoved. Jeg havde allerede dengang en idé om, at fik jeg bare den rigtige ”ting”, var min lykke gjort og jeg ville blive død god til alt slags sport, hvis bare udstyret var i orden.
Jeg gik til både fodbold, bordtennis, basket og badminton, så jeg forstår godt mine forældre ikke bare købte udstyr til os drenge konstant, men det hjalp ikke på min hunger for at det helt rigtige udstyr.
Jeg ønskede mig brændende en ketsjer, ikke hvilken som helst slags ketsjer, en Yonex Carbonex 8. Dem som var bedre end mig til badminton, havde sådan en, eller en Carbonex 16 som var det vildeste vilde.
Jeg var trods alt ikke Morten Frost, så jeg begrænsede mit ønske til en Carbonex 8.
Jeg havde ingen ide om jeg fik det jeg ønskede mig, men jeg satte alt på et bræt og ønskede mig kun den.
Juleaften kom, det var hos min mormor og morfar. Jeg var spændt som en flitsbue og nervøs, død nervøs.
Langsomt den aften begyndte en tanke at snige sig ind hos mig: ”hvad hvis mine forældre havde købt en junior ketsjer, altså en forkortet udgave af en voksen ketsjer” jeg begyndte at se billederne i mit hoved. Lille Jeppe blev drillet af de andre badminton drenge over at have fået en junior ketsjer. Det var næsten ikke til at bære.
Aftenen skred frem, maden var blevet spist, vi havde danset rundt om juletræet og var begyndt at pakke gaverne op. Inde i mit hoved voksede ideen om junior ketsjeren sig til et mareridt og jeg kan ikke huske hvilke andre gaver jeg åbnede.
Pludselig kunne jeg se en gave der lignede en ketsjer og den lignede en junior ketsjer. Jeg kan huske den dag i dag hvordan tårerne pressede jeg på. Pludselig rejste jeg mig op og løb ud på toilettet og tudbrølede.
Ingen andre kunne gætte hvorfor jeg græd, af den indlysende årsag at jeg ikke havde delt mine tanker med nogen, men mine forældre spurgte mig naturligvis hvorfor jeg var ked af det, og hvis I kan forestille jer mig tale og græde på samme tid, fik jeg fremstammet at jeg ikke ville have en junior ketsjer.
En af mine brødre åbnede gaven og viste mig at ketsjeren ikke var en junior ketsjer. Der stod jeg ude på toilettet, omgivet af forældre og brødre med lige præcis den ketsjer jeg havde ønsket mig. Jeg bliver stadig pinlig berørt og skamfuld når jeg tænker på den.
Hver eneste skide jul jeg har været til siden, hvor en af mine 3 brødre har været til stede, er historien blevet fortalt malende og jokes har strømmet ud i et omfang der er svært at fatte.
Tror nok jeg fik en lærestreg af den tunge slags, det gør stadig ondt og jeg griner kun halvt når jokes og historier bliver fortalt.
Mit juletraume er mig selv, den lille dreng som opførte sig sådan, har jeg kæmpet med lige siden, han findes stadig inde i mig, bliver lige skræmt hver gang han kommer frem.