Warning: Declaration of Portfolio_Walker::start_el(&$output, $category, $depth, $args) should be compatible with Walker_Category::start_el(&$output, $category, $depth = 0, $args = Array, $id = 0) in /var/www/juletrauma.dk/public_html/wp-content/themes/minimalisto/functions.php on line 0
Juletrauma 13 – 2012

Dagens indlæg

 

Juletrauma 13 – 2012

Af:

Ida Krøger – www.idabrink.dk/ – twitter 

ida

 

 

 

 

Den 23. november 2010 døde min far, pludseligt og uventet af en hjerneblødning. 60 år gammel, fuld af lyst til livet og fuld af glæde over sin tilværelse som pensionist og som bedstefar for mine to børn, Eva på 10 måneder og Ole på tre år. Julen 2010 ville blive helt anderledes end normalt. Men jeg havde ikke nogensinde forestilet mig at den skulle blive som den blev.

At have børn indebærer blandt andet at være en nærværende og kærlig forældre når de er syge. D. 19. december 2010 var jeg alene hjemme med Eva som var slatten og hostede meget. Hun fik feber i løbet af dagen, og jeg fik fat i vagtlægen, der bad mig komme straks, da han havde hørt hendes hosten i telefonen. Vi kom til med det samme selv om der var mange mennesker i venteværelset. Konsultationen blev kort. Afsted til børneafdelingen på Skejby med en henvisning til undersøgelse straks. Hun havde falsk strubehoste og muligvis en lungebetændelse.

Vi fik hurtigt en stue og Eva blev udstyret med en iltmætningsmåler på sin ene tå, og hun var så slap og slatten at hun var ligeglad med den og lod den sidde. Min mand og vores søn var samtidig til julekomsammen hos noget familie, og her gik det hverken værre eller bedre end at Ole på et tidspunkt kaster op ud over sig selv, sin far og værternes fine sofa (som efterfølgende må ombetrækkes for flere tusinde kroner!). Og så begynder han også at hoste.

Om natten vågner jeg ved at der er mange mennesker på stuen, og de koncentrerer sig fuldt ud om Eva. Hun er blevet rigtig dårlig, og de ligger drop i hendes hånd og monterer en iltslange ved hendes næse. Hun er utrøstelig, så der bliver fundet en seng til mig, hvor hun kan sove i min favn.

Dagen efter er jeg jævnligt i kontakt med min mand, der kan fortælle, at vores søn også har feber, hoster og lyder som en søløve. Det bliver også så slemt at de tager til vagtlægen, og ved aftentide er vores familie samlet på børneafdelingen. Vi får en tosengsstue hvor vi kan være alle fire. Vores børn har feber og skal have masker med medicin hver 2.-3. time. Lægerne tager prøver og røntgenbilleder og konstaterer at de også har lungebetændelse, begge to. Og så får de også penicilin.

Der går et døgns tid. De bliver ved med at have feber og være dårlige. Lægerne kan ikke forstå det, og tager flere prøver. Min mand får også feber og bliver dårlig, og lægerne begynder nu at mistænke at de alle tre har fået svineinfluenza. Det viser det sig først efterfølgende at de har haft, hvilket er egentlig er heldigt, da vi ellers alle skulle have været i karantæne!

Dagene går. Juleaften nærmer sig. Mand og børn har stadig feber, især Eva. Hun er varm og slatten og sover det meste af tiden. Når hun ikke sover har hun travlt med at fastholde mit blik og vil helst ikke ligge alene.

Det bliver d. 23. december. Jeg har ikke været i bad siden d. 19. om morgenen, for jeg har brugt al min vågne tid på at tage mig af mine børn. Min mor kommer og besøger os, og hun sender mig i bad. “Du passer på dine børn, det er min opgave at passe på dig”. Under bruseren tillader jeg mig selv at mærke efter hvor bekymret jeg er, og så kommer tårerne. Mit bad bliver langt, for jeg trænger meget til at græde.

Børnenes farmor og farfar kommer juleaftensdag med julepynt, juleknas og gaver, så vi kan holde juleaften på vores familiestue. Det bliver faktisk hyggeligt en overgang. Den eneste der spiser af sygehusets udmærkede julemad er mig. De andre har ondt i maven og får skånekost. Men de er efterhånden feberfrie. Og juledag om eftermiddagen bliver vi udskrevet. Vi får en stor mængde medicin og smertestillende med hjem sammen med et udførligt skema, hvor der står hvornår børnene skal have hvad. Da børnene stadig har falsk strubehoste og får det bedre af at indånde kold luft, åbner vi vinduerne og ifører os masser af tøj. Og om natten sover vi i overtøj under vores dyner mens vinduerne er åbne, og den frostklare luft giver børnene en god nats søvn.

Efter nogle dage hjemme får Eva feber igen. Høj feber. Jeg  ringer til børneafdelingen og de ber mig komme med hende med det samme. Hun har lungebetændelse igen, og er – om muligt – endnu mere syg her ved anden indlæggelse. Hun får en ny slags antibiotika, som stille og roligt begynder at virke, og vi får lov at komme hjem og sove. Vi skal bare komme igen dagen efter, så hun kan få antibiotika i sin venflon. Det går der nogle dage med, og vi er også indlagt nytårsaften, men får heldigvis lov at komme hjem og fejre aftenen med resten af familien.

Jeg er sygemeldt hele januar måned 2011. Efter min fars død og mine børns sygdom kan jeg dårligt mærke mig selv. Jeg passer Eva hjemme de første 14 dage, hvor hun kommer til kræfter på ny, og de sidste 14 dage af min sygemelding bliver jeg langsomt mig selv igen.

Jeg vil til enhver tid bytte alle juletraditioner væk for en rask familie. Jul handler for mig nu om, at være sammen med dem jeg holder allermest af. Jeg undværer hellere andesteg og ris a la mande, juletræ og julegaver hvis det betyder at vi er ved godt helbred.

1 kommentar

  1. Gæsteblogger på juletrauma-dot-dk | BrinkBobler
    15/12/2012

    […] Jeg har bidraget til Jeppe Engells projekt, webloggen juletrauma-dot-dk. Mit bidrag er historien om vores jul på Skejby Sygehus, julen 2010. Du kan læse med her. […]

Skriv et svar

Name*

e-Mail * (will not be published)

Webside