Warning: Declaration of Portfolio_Walker::start_el(&$output, $category, $depth, $args) should be compatible with Walker_Category::start_el(&$output, $category, $depth = 0, $args = Array, $id = 0) in /var/www/juletrauma.dk/public_html/wp-content/themes/minimalisto/functions.php on line 0
Juletrauma 6 – 2012

Dagens indlæg

 

Juletrauma 6 – 2012

En julehaders bekendelser

Af: Thomas Wittenburg – webtwitter

 

 

 

 

Julehader er måske egentlig et forkert ord. Måske juleignorant ville passe bedre. For nogle gange har jeg det som om, jeg bare ikke forstår denne underlige højtid.

Man har det jo egentligt meget godt i julen. Vi har lys, rindende vand, varme og flæskesteg. Vi har rødkål, rødvin og røde næser. Gløgg, godter og gaver. Helligdag og hygge. Vi er samlet med dem vi burde elske allermest i hele verden. Vi kan faktisk ikke tillade os at klage. Og alligevel vil jeg gøre just det.

Ser i, det er hyggen, den er gal med. Dem der forbinder julen med barndommens lykkeligste minder, og som samtidig elsker deres familie, og oveni købet elsker at være sammen med familien, må i sandhed være lykkens tilsmilede i den mørke tid. For os andre, os der forbinder julen med dårlige minder om druk, skænderier og hvad man i moderne socialpædagogisk jargon vel nærmest må betegne som svigt, er det ikke en lykkelig og hyggelig tid.

Jeg kan ikke nævne et enkelt juletraume. Min barndom er vist tilpas fortrængt til, at jeg ikke kan sætte en præcis finger på de enkelte begivenheder. Derfor er det også svært at forklare andre hvorfor man ikke er ubetinget lykkelig i julen. Folk, der er opvokset i de ægte kernefamilier, kan have rigtigt svært ved at forstå, hvorfor man ikke er enormt tæt med sin familie. De forstår det ikke, når jeg siger, at jeg – i en lang periode af mit liv – langt hellere ville fejre julen med gode venner, som jeg selv har valgt, end sammen med familien.

Men sådan var det faktisk i mere end ti år. Fra mine sidste teenageår, og langt op mod de 30. Jeg brød mig ikke om, at se min familie i julen. Alle andre tidspunkter var fine, men julen forbandt jeg med skænderier, dårligt humør, og gode miner til slet spil. Alt det som julen netop ikke skal være. Jeg brød mig ikke om, når andre satte julen op på en piedestal, og forsøgte med alskens vold og magt at gennemtvinge hyggen.

For mig var julehyggen bare ikke hyggelig. Og jeg synes stadig ikke rigtigt den er det. Det er et ræs. Et utilgiveligt slagsmål om, at være sammen med familien for enhver pris. Helst på en helt bestemt måde. Der er ingen hygge og gode karma vibes. Kun stress og jag. Jagten på den perfekte jul.

Ærligt talt. Den perfekte jul. Af og til tror jeg det ville være, hvis vi droppede mad og gaveræset, bestilte en pizza, og hyggede os med at være sammen fordi vi kan li’ hinanden. Så tror jeg faktisk, at jeg ville glæde mig til juleaften.

3 comments

  1. JudiLFinderup
    06/12/2012

    Tak for et tankevækkende indlæg.

    Jeg bærer hvert år håbet om den perfekte jul.
    På en Nødebo Præstegaard-måde.
    Men det bliver aldrig sådan. Det bliver aldrig så perfekt. Og det er måske også ok.

    Det handler om vores forventninger. Det er sgu svært at hygge sig, hvis man hele tiden sidder og tænker på, at ”Uuuh, vi SKAL hygge, ja vi skal.” Det kan kun gå galt.

    Jeg har det på samme måde med nytårsaften. Ønsker altid vi kan droppe den fine mad og bare være sammen (om en pizza fx), snakke og drikke nogle drinks.

    I år er første gang vi voksne ikke giver gaver til hinanden. Først blev jeg lidt muggen, men måske kan det give en ro, som jeg ikke har oplevet i mange år.

  2. Ibber
    06/12/2012

    Tjah. Jeg er skilsmissebarn, har været det fra jeg var 5, så mine jule har altid været enten hos den ene eller hos den anden, og altid vel vidende, at min mor var ked af det, når hendes tre pigebørn holdt jul hos farmand.

    Senere kom der svigerforældre hos både mine søstre og jeg, og det gjorde kun ondt værre; sværere og sværere blev det at afgøre, hvor julen skulle holdes.

    Alligevel (eller måske derfor?) drømmer jeg om den perfekte jul; hvor sværen er sprød nok, sovsen blød nok, gaverne fine og hygge og familielivet helt i top.

    Men drømmer om er ikke det samme som forventer. Ikke for mig i hvert fald. For jeg ved godt, at juleaften altid bliver anderledes end drømmen. Nogen køber en for billig steg, der smager lidt fesent. Risalamanden har for meget fløde eller salt i. Gaverne er ikke lige dét. Og en eller anden står hændervridende som Maude, angst og ramt af utilstrækkelighedsfølelse.

    Alligevel er jeg glad, hver gang det er jul. For jeg véd, det bliver dejligt. For uanset hvem jeg holder den med, og uanset hvem der vælges og fravælges, så tilvælger jeg hyggen. Indefra. Og den sørger for en dejlig aften. Uanset de ydre omstændigheder. Fordi det ikke behøver være perfekt, men bare behøver være jul. Stille og roligt. Uden angst, med hygge.

  3. Loke
    07/12/2012

    Måske er julen det vigtigste i Danmark, fordi den er festen over alle når det gælder brokkerier.
    Efter at have øvet sig en hel december, er man klar efter nytår til at brokke sig et helt år mere.
    I stedet for at tage sig de årlige (herrefrokost?) forsøg i køkkenet, der gør at man rent faktisk kan lave maden, eller hjælpes om det, er det mere trygt at holde gang i ‘den var lidt tør i år den and, ja de handler også kun i Lidl’ – snakken. Det er jo også benzin til al den småborgerlige forargelse, der skal bruges når naboen skal svines til bag hækken, og mødes med et smil, når der er en sjælden gang er øjenkontakt.

    Ikke involvere sig, vend den anden kind til, og bagvaske.

    Det er hvad december handler om. Det er dansk.

Skriv et svar

Name*

e-Mail * (will not be published)

Webside