Warning: Declaration of Portfolio_Walker::start_el(&$output, $category, $depth, $args) should be compatible with Walker_Category::start_el(&$output, $category, $depth = 0, $args = Array, $id = 0) in /var/www/juletrauma.dk/public_html/wp-content/themes/minimalisto/functions.php on line 0
2011 december 12

Daily Archive for: ‘december 12th, 2011’

 

Juletrauma blog 12

Af: Sofie Davidsen-Bille Mandagsvoksen & twitter.com/sophydux

 

 

 

 

 

Jeg er fra et hjem med klaver. Et hjem med klaver og drama. Højt til loftet, altså til stukken, og gåsesteg med manchetter. Jul på Peter-måden, blot med den lille afvigelse, at min mor og mormor havde så kompliceret et forhold, at man aldrig vidste hvornår filmen ville knække, og Peter fluks ville blive erstattet af Maude og lidt mere Maude.

Mormor var fra Lolland, hvilket nutildags er socioøkonomisk klemt nok, men som dengang var fattigt på den helt store Monthy Python klinge, altså et liv på bunden af havet i en tændstikæske, hvor man vandrede i bare tæer gennem sneen efter vand, ild, minimal uddannelse.. eller noget. Det var ikke det bare skæg, i hvert fald, og hun kom følgelig i huset hos alskens slavedrivende familier i en meget ung alder, og endte til sidst som sagtmodig enke med en datter i verdens mindste lejlighed på Frederiksberg. Min mor var lavet af et andet stof og ville mere end det. Hun ville have kultur, oplevelser, være borger i hele verden og strække sine underpriviligerede ben i større haller. Men hallerne lå langt væk, og min mormor så ikke grund til at drømme for stort. Det er selvsagt vanvittig meget mere kompliceret end som så, men netop i den grundlæggende forskel i accept af de givne vilkår, lå kimen til mange sår og frustrationer. Smerte, der havde levet og vokset så længe, at den ikke kunne kontrolleres, ej heller selv juleaften.

Det skal dertil nævnes, at min familie kun bestod af mig, søster, forældre og mormor, så der var ikke mange buffere i selskabet, og vi børn, omend i relativt skarp træning på området, kunne ikke altid redde magien ved at løbe endnu en syngende tur gennem huset eller fordele hjemmegjorte lervarer på charmerende vis. I det store hele var vore juleaftener traditionsrige, smukke og varme, men nogle enkelte år var stemningen glastynd- og sprød, og mit juletraume stammer fra det værste af de år. Jeg blander stadig de utallige diskussioner sammen i erindringen, og har derfor ikke nogen klar ide om, hvad der reelt udløste tabernaklet, men husker at sidde lillebitte til højbords, med de krigende damer for hver sin bordende, og stirre ned i min tallerken, mens skuffelse, vrede og allermest misforståethed fra begge kanter fløj om ørerne på mig. Jeg husker at undre mig over, hvordan de kunne “glemme” at vi var der, at vi var børn, at det var juleaften, og ja… at vi var børn! Men det gjorde de, og trumfede tilmed dramaet under stukken med at mor gik i seng. Maude gik op og lagde sig, og jeg måtte sande at intet var helligt.  Hun kom allernådigst frem igen, men først efter nogle timer, hvor vi andre havde spist ris a la mande, og var gået yderst stilfærdigt ombord i gaverne. Ingen nævnte “hændelsen”.

Mormor lever ikke mere, og mor, der forresten fik strakt sine ben i oceaner af kultur, er blevet blidere med årene. Nu er jeg selv blevet mor, og har de sidste par år, med befriende ro, afholdt juleaften for familien i egen, stukfattig stue, og her er ingen adgang for drama, der kan stjæle julen for min søn. Det lever velsagtens alle årets andre dage, forhåbentlig på en langt mindre skala, men i mit hus er julen hellig. Ikke pga. den famøse jomfrufødsel, men fordi jeg som mor har både pligt og lyst til at videregive julens bedste (og fredelige) traditioner; stoppe ham med konfekt og Wham, vise ham at vi elsker hinanden på godt og ondt, at der altid er nok sovs og at gaverne kommer fra mig og ikke julemanden, fordi han er min og jeg aldrig vil lade ham blive usynlig. Og hvis jeg kommer til det, hvilket er sandsynligt med de gener, tager jeg skideballen og siger undskyld.

Vi bor i et hjem med klaver. Et hjem med klaver og rod. En slags højt til loftet og gås med manchetter, men hvor man først går i seng, når der ikke er mere at drikke.